...
Hvor er tyskerne? Ude på landet måske? Der er i München steder, hvor café latte-folket samles - på Gärtnerplatzviertel - og hvor der sker en såkaldt ’gentrificering’. Gentrificering betyder indvandrerfrit område beboet af progressive, kosmopolitiske, åbne multikulturtilhængere. Turisterne søger væk fra verden og mod museer og kirker. Der er ikke noget mere interessant end malerkunst og religion - når man er i udlandet. Med andre ord kan man færdes i München uden at se og mærke byens virkelighed.
Virkeligheden er omkring hovedbanegården om aftenen. Gadevolden breder sig. Fodboldvolden er ekstrem i hele Tyskland. Og der er enorme integrationsproblemer. Det hele indrammes af økonomisk fremgang. Skattekronerne fosser ud af borgernes lommer og ind i statskassen, der bugner. Det går altså på en måde godt. Det er umuligt at se nogen økonomisk krise.
Advarsler er der nok af. Borgmesteren Heinz Buschkowsky (SPD) har skrevet en advarende bog, Neuköllnistüberall (N. er overalt). Neukölln er en del af Berlin med over 40 procent indvandrere og 66 procent af deres børn i skolerne. Der har salafisterne en moske. Halvdelen er på socialhjælp (Hartz IV). Tyskere har svært ved at færdes i byen uden for de fine cafélatte enklaver. »Grisekødsædere« kaldes tyske børn. Buschkowsky har udfordret sit parti ved at udtale, at multikulturalismen har spillet fallit. Men er Tyskland ikke multikulturel eller et stort Neukölln? Netop.