Man skal langt ned i artiklen for at få bekræftet sine anelser...
"Hendes frygt for en voldtægt var måske ikke ubegrundet, for da voldsmanden var færdig med at skære i hendes maveskind, opførte han sig uterligt over for hende. Pludselig ringede hans telefon. Han tog den og talte i maksimalt 10 sekunder på et sprog, som Mia ikke kunne genkende."
[...]
"Og så lænede han sig ned til mit øre og hviskede, at hvis jeg lovede aldrig at sige det her til nogen og heller ikke ville sige det til politiet, så ville han ikke gøre mig noget. Ellers ville han komme tilbage og slå mig ihjel. Og så rejste han sig og gik lige så stille og roligt ud ad døren" slutter Mia Rasmussens fortælling om mareridtet.
