Lyt engang!
Dette utroligt smukke nummer, der blev spillet i forbindelse med Pavens besøg i Israel i maj 2009, siger mere end titusinde ord. Jeg havde ikke hørt om dette fantastiske initiativ fra Jaffa før og blev aldeles rørt, da jeg satte mig ind i, hvad det egentlig er.
Sikken dog en forskel, der er mellem Israel og (især) Gaza, hvor noget lignende er fuldstændig utænkeligt.
I virkeligheden er det eneste håb om en fremtid uden evig krig og had jo lige præcis, at unge jøder og arabere lærer hinanden at kende igennem kulturen: I skoler, ved sportsudfoldelser og igennem musik. Fundamentalistisk fortolkelse af religionen, og det gælder i særdeleshed også de rabiate jøder, der bor på Vestbredden, er roden til meningsløsheden i Mellemøsten.
Israel er så meget andet end bosættelser og krig. Det er et moderne demokrati med en enorm vitalitet og livsglæde. Omgivet af et verdensomspændende hav af had, fordomme og uvidenhed formår den jødiske stat igen og igen og igen at skille sig ud fra sine hadske naboer.
Vi er alle mennesker. Det kunne Hamas, men også PA, lære meget af. Desværre er den blotte tanke om, at især Hamas, disse modbydelige mordere, vil kunne se det gode i dette initiativ og i de arabiske piger (halvdelen er jødiske piger, den anden halvdel arabiske), der er med, ikke noget, der nogensinde vil kunne ske.
Fik Hamas magt som de har agt, så ville de arabiske piger i dette kor være heldige med at slippe med livet i behold (de jødiske pigers skæbne i hænderne på Hamas er givet på forhånd).
Dette stykke musik sætter tingene i et moralsk perspektiv!
