Jan Andreasen (S) har i Politiken givet 10 grunde til at hade bankerne
http://politiken.dk/debat/ECE1581911/her-er-10-grunde-til-at-hade-bankerne/
og VU-formand Kelvin Jensen har svaret igen med sine 10 grunde til at hade staten
http://politiken.dk/debat/ECE1589077/her-er-10-grunde-til-at-hade-staten/
Begge vælger de at indtage meget kategoriske holdninger, og begge kommer derved til at sløre de væsentlige pointer, der er i begge hade-indlæg. Der er rigtig mange grunde til om ikke at hade, så at forholde sig meget skeptisk/kritisk til staten i den form den efterhånden har indtaget. Tilsvarende er der mange gode grunde til at forholde sig kritisk til den måde bankerne fungerer på, ikke mindst over de seneste 5-10 år, - men ved nærmere eftersyn vil man konstatere, at en stor del af dårligdommen her også skyldes staten og den massive regulering staten har lagt ind over banksekktoren. Bankerne, de almindelige banker, er mindst lige så meget ofre som de er skurke.
På baggrund af de 2 artikler er der imidlertid god grund til at kaste blikket på en "interessant" fællesmængde mellem stat og bank, nemlig den finansielle oprydningsbank Finansiel Stabilitet. Her finder man det værste af 2 verdener:
Finansiel Stabilitet er ved at udvikle sig til en stat i staten og vokser som en kræftbyld. Inden længe indtager FS sine fine nye kontorer i det centrale København, mens det rigtige ville have været at signalere ydmyghed ved f.eks. at bosætte sig i Brøndby eller Glostrup til 1/3 omkostninger.
Med bestyrelsesformanden i front fører FS sig frem med en uhørt arrogance, med en nærmest uindskrænket magt, der underbygges af en (efter Kruse Pedersens eget udsagn) "ubegrænset trækningsret i Nationalbanken". Når FS skal videreføre engagementer fra de overtagne banker sker det med en uhørt brutalitet, og man lægger ikke skjul på at indgåede aftaler ikke længere skal forventes overholdt - i det mindste fra FS´s side.
Med en farveløs og (i denne sammenhæng) inkompetent embedsmand ved roret (se i.ø. hvordan det gik i DONG, som også havde en embedsmand ved roret) og et personale der hovedsageligt består af tidligere ansatte fra de banker, der er gået konkurs, er FS ekstremt, dårligt udstyret til at rådgive, administrere eller redde noget som helst. Det er som at sætte pyromanen til at slukke brande, når de bankfolk, som har været med til at generere de største konkurser i ejendomssektoren med deres hovedløst dårlige (og iflg. rygterne ofte korrupte) udlån fra deres stillinger i de suverænt dårligst drevne banker, nu sættes til at rage deres egne kastanjer ud af ilden. Man må tage sig til hovedet.
Der er naturligvis også nogen der glæder sig over inkompetencen, for der er mange historier om hvordan aktiver og specielt ejendomme bliver realiseret på hovedløs maner og med betydelige gevinster til de heldige købere til følge. Gevinster som skulle have været med til at nedbringe de samlede tab.
Men FS klarer sig iflg. regnskaberne ganske godt? Ja, det gør de fordi de driver en gammel banklogik til ekstremer; Hvis en kunde har problemer, så er risikoen større, og så må marginalerne sættes op. Den logik gør mindst en af to ting: Enten sikrer den at kunden dør eller også sikrer den banken - i dette tilfælde FS - en overnormal indtjening. Billige lån i Nationalbanken og dyre udlån til kunder, som ikke kan komme andre steder hen på grund af kreditklemmen - det er definitionen på en pengemaskine. Og opstår der tab, så er forklaringen jo at det var de dårlige engagementer der blev overtager - det er definitionen på en succes.
Seneste væksttiltag er overtagelsen af ejendomsengagementer for hele DKK 17 mia. fra FIH Erhvervsbank. I pressen markedsført som en aktion, der skal sikre en mere lempelig afvikling af låneporteføljen, men Kruse Petersen har skudt denne forklaring ned ved mere end en lejlighed. Overtagelsen sker alene for at løse FIH´s eget problem - og alså for at sikre ATP og en privat investor´s investeringer - mens kunderne ikke skal forvente en mere lempelig behandling. Det var ved samme lejlighed KP besvarede et spørgsmål med at man ikke skulle tro, at uopsigelige låneaftaler eller aftaler om faste renter var det papir værd de var skrevet på, når først de var flyttet over til FS. "Det har vi også metoder til at håndtere" var ordene. Hvis nogen skullle være i tvivl så betyder det at omkostninger sættes op på et niveau, hvor alternativerne er at dø en langsom og pinefuld død eller at forsvinde.
Det besynderlige er, at i dette land, hvor man ellers er så glade for at regulere alt, der får denne vækstbyld af en bank lov til at fortsætte sine aktiviteter med uhindret styrke. Når de en sjælden gang fanges med fingrene i kagedåsen så får de et næsten kærligt rap over fingrene - hvortil de brødebetynget udtaler at de naturligvis vil rette ind. Og dagen efter ... er det business as usual.
