Selvom det ikke er slut endnu, kan man allerede nu slå fast, at 2011 bliver et år, som vi vil huske. Det begyndte med de modige opstande i flere arabiske lande, som førte til fald for despotiske regimer i Tunesien og Egypten. Mange var optændt af et håb for mere frihed og demokrati i verden. Det er et håb, som jeg stadig har, men hvor foråret var præget af nyheder, der gav os håb, har sommeren været præget af uhyggelige påmindelser om, hvor sårbar vores verden er, og at der stadig er behov for at kæmpe for frihed og menneskelighed, når grusomheden viser sit grimme ansigt.
Tættest på har massakren i Norge den 22. juli været. Det er ubærligt at tænke på de unge mennesker, der faldt for en højreekstremist/psykopats kugler. Det kan ikke være mere grusomt og fejt at tage forsvarsløse menneskers liv – mennesker, der havde hele deres liv foran sig. Den slags grusomheder skaber en naturlig reaktion af frygt. Men det er vigtigt, at enkeltpsykopaters udåd ikke får os til at ændre den måde, vi lever på. Det har de forstået i Norge, hvor statsminister Jens Stoltenberg har vist sandt lederskab og netop ikke sprunget ud i forhastede konklusioner. Han har tværtimod talt om, at en enkeltmands udåd ikke må få os til at ændre vores samfund, og at svaret ikke er mindre åbenhed og demokrati, men mere...
5 uger siden
10 gange Barca havde den store pengepung fremme
12 uger siden
De 12 største fodboldlegender i Brøndby IF
