Håb forude: Millionærskat stoppet i New Jersey

Millionærskat stoppet i New Jersey

Ikke angivet Ikke angivet,

22/06/2010

Millionærskat stoppet i New Jersey.

En skat udelukkende på rige familier i New Jersey er stoppet af New Jerseys guvernør Chris Christie. Det har politisk betydning også i Danmark.
New Jersey er nok den mest socialdemokratiske af alle Amerikas stater, og alligevel formåede demokraterne ikke at indføre skatteforhøjelsen. Det kan derfor være interessant at se på argumenterne der blev brugt. Skatteforhøjelsen var lagt an, som Thorning og Villys. En millionærskat, der kun rammer nogle meget få. Altså en populistisk forfølgelse af et diminutivt mindretal. Det drejede sig - i New Jersey - om 16.000 familier der ville blive ramt. Skatteforhøjelsen blev solgt som et valg mellem at beskatte de rigeste og ikke at have penge til de ældre. Hvis bare denne skat blev gennemført kan vi balancere budgettet i New Jersey, sagde De.

Hvordan svarede Christie og republikanerne igen på det falske valg.

1) I de sidste 8 år havde der været nøjagtigt 116 skatteforhøjelser . Ingen af dem havde balanceret budgettet. Hvad i himlens navn får nogen til at tro at skatteforhøjelse nummer 117 skulle gøre udslaget.

2) Skatteforhøjelsen var beregnet til at indbringe 640 millioner dollars. Den ville ikke indbringe en rygende fis fordi folk kan stemme med fødderne. Ligesom Saxo-Seier eller Skype milliardærerne kan og vil de slå sig ned hvor de har lyst. I New Jerseys tilfælde Florida eller Texas. Måske ikke bare på grund af lidt sparede penge, men fordi de ikke gider at blive svinet til. De statskontrollerede medier kan skrues op og ned i lede personforfølgende kampagner som ingen retskaffen millionær behøver at finde sig i så længe man er fri til at flytte.

3) Arbejde - som i jobs, jobs, jobs. Den sidste forstod vælgerne i Jersey instinktivt. Det er oftest de rige der skaber jobs. En arbejdsplads kræver kapital, før noget andet, og det er de rige der i sagens natur har så meget af den, at de vil investere. Demokraterne i Jersey og dermed også Helle og Villy har aldrig skabt et eneste job. Hvis de rige flytter, så flytter arbejdspladserne som de eller deres børn ville skabe med dem. Så det sande valg er ikke mellem mere eller mindre hjemmehjælp.

Det sande valg er mellem

 A) fattigdom der kommer af at skræmme de rige væk for at erobre eller beholde magten.

B) Den øgede rigdom der kommer af at det ekstra antal velhavere bliver i New Jersey-- eller Danmark - og ved deres blotte tilstedeværelse skaber masser af Jobs. Jobs som ingen politiker eller deres stats-ansatte spin-doktorer kan skabe eller erstatte, hvor meget de end prøver.

Kilde: