Spanien er ligesom Grækenland og Italien i økonomisk krise, men i Don Quijotes land tager krisen en særlig form betinget af landets særprægede historie og karakter. Det kan naturligvis ikke forklares i en klumme, men har I dog nogle pegemærker.
Den spanske politiske elite er uden undtagelse ussel, fantasiforladt, fej og fremtidsangst, samtidig med, at den naturligvis sidder på de fedeste lønninger. Det er jo ligesom i Danmark. Blot med den forskel, at pengene er større i Spanien, hvor en dansk ministerløn på en god million er for idioter. De rigtige magthavere skovler langt flere af skatteslavernes penge ind.
Spanierne slås med en delvis selvforskyldt krise, grådige regionalister i Katalonien, Galicien og Baskerlandet, terrorismekollaboratører i Baskerlandet, en, som nævnt, uduelig elite, et ganske forfærdeligt muslimsk indvandrertal, for lavt fødselstal, generel livslede ... og dog er de et europæisk folk, som ikke fortjener at uddø.
Deres gamle kampråb fra kampene mod muslimerne 718-1492 og de mange felttog i Europa i 15- og 1600-tallet kan komme til at gjalde endnu:
"Santiago y cierra, España" = "Skt. Jakob og slut op, Spanien!"
