210 mennesker er blevet henrettet i Iran i år. Den seneste mistede livet, fordi han dyrkede sex med jævnaldrende drenge, da han var 13 år gammel. Ifølge politiken.dk annullerede en appeldomstol i sidste måned ellers dødsdommen over Makwan Molouzadeh, fordi den var i modstrid med "islamiske principper". Men søndag afgjorde en domstol i Teheran, at den oprindelige dødsdom skulle stå ved magt.
Menneskerettighedsorganisationen EveryOne har gennem længere tid forsøgt at tale Lolouzadehs sag, blandt ved at sende roser og postkort med ordene "vi elsker Makwan. Makwan er uskyldig og skal skånes" til præsident Mahmoud Ahmadinejad.
Ifølge en anden menneskerettighedsgruppe, Human Rights Watch, rammer anklager om politiske forbrydelser særligt mindretal som det arabiske Ahwaz. Hængning er fortsat styrets foretrukne henrettelsesform, mens stening, der bruges til kvinder, der er dømt for utroskab, har oplevet en stor stigning i år.
[email protected]