I 2010 kostede indvandrer- og efterkommergruppen fra udviklingslandene netto de offentlige kasser af størrelsesordenen 16 milliarder kroner. Til gene for landets mest ressourcesvage.
...
Liberaliseringen af udlændingelovgivningen i 1983 har skabt en voldsomt forøget indvandring af mennesker med oprindelse i udviklingslandene, typisk med små muligheder for at klare sig på et moderne arbejdsmarked. I dag er kun knap halvdelen af disse nye medborgere i job.
Den beskæftigede halvdel presser, som nyere forskning viser det, lønniveauet for vore ufaglærte arbejdere ned, og øger dermed uligheden.
Samtidig giver den ikke-beskæftigede halvdel af de nye danskere naturligvis et betydeligt træk på dagpenge, kontanthjælp og førtidspension m.v. I 2010 kostede indvandrer- og efterkommergruppen fra udviklingslandene dermed netto de offentlige kasser af størrelsesordenen 16 milliarder kroner. Dette beløb svarer til, hvad det ville have kostet samfundet at drive så mange nye hospitaler, at det samlede antal sengepladser ville stige med godt og vel 4.000 senge. Det ville selvsagt have gjort det muligt at afskaffe enhver ventetid på behandling i det danske sygehusvæsen – til glæde netop for de ressourcesvage medborgere, som i dag ikke kan købe sig uden om ventelisterne.Måske burde Enhedslisten i udlændingepolitikken overveje at tage hensyn til ressourcernes skæve fordeling?
