Knivlove og terrorpakker har indskrænket danskernes personlige frihed. Alligevel bliver Grundloven kun debatteret blandt jurister og politikere. Det bør laves om, er budskabet i ny bog om de europæiske forfatninger.
I 2009 blev en tømrer fængslet, fordi han havde en arbejdskniv liggende i handskerummet på sin bil. Først blev han idømt syv dages ubetinget fængsel ved Landsretten, men Højesteret endte med at underkende dommen, og manden endte med en bøde for sin forseelse.
Sagen om den dengang 24-årige tømrer er langtfra den eneste af sin slags. Den omstridte knivlov fra 2008 har ført til snesevis af lignende sager, hvor kokke, tankpassere og andre, der benytter knive i deres arbejde, er kommet i klemme på grund af knivlovens bestemmelser.
Lovgivning griber ind i den personlige frihed
I det hele taget har vi i Danmark indenfor de senere år – og især efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 – set en række eksempler på lovgivning, der går faretruende tæt på danskernes personlige frihed som borgere.
Det rejser en række spørgsmål vedrørende den danske grundlovs holdbarhed: Er den rede til at tage vare på danskernes personlige frihed, når Folketingets – og dermed statens – lovgivning truer med at overskride individets personlige frihed?
Og hvad betyder det, når Danmark i modsætning til Tyskland ikke har en forfatningsdomstol, som kan gå ind og tage stilling til og kontrollere Folketingets lovgivning? Begge spørgsmål bør interessere andre end jurister og politikere
Grundloven skal mere med i debatten
Sådan lyder budskabet i en ny bog om de europæiske forfatninger, der er redigeret af tre forskere fra Copenhagen Business School: lektor Irene Baron, ekstern lektor Christian Fich og professor Michael Herslund.
Bogen, der har titlen ’Fra Leviathan til Lissabon’, gør opmærksom på, at grundlove og forfatninger har stor indflydelse på alles borgeres hverdag, og at Grundloven bør have en langt mere central position i den danske samfundsdebat.
»Man taler mere og mere om borgernes rettigheder. Spørgsmålet er jo, hvor meget man skal gribe ind i den personlige frihed for at sikre borgerne mod for eksempel terrorangreb,« siger Irene Baron.
