Peter Kurrild-Klitgaard:
RAF-regeringens ambition om at iværksætte en grundlovsrevision prøver ikke blot at aflive dansk politisk tradition. Det kunne også ligne et systematisk forsøg på at lave nyere dansk histories største politiske selvmål. Hvorfor? Fordi en grundlovsreform teknisk og praktisk er uhyre indviklet, og noget som der uvilkårligt vil skulle investeres endog ganske megen politisk kapital i at få succes med. [...]
[En] revision, hvis væsentligste formål er at indskrive en række socialistiske »rettigheder« i grundloven, og omvendt at skrive et historisk populært kongehus ud af den, og som end ikke får støtte fra ét eneste oppositionsparti, er et projekt så politisk korrekt og så fjernt fra flertallet af vælgerne, at det er så sikkert som amen i kirken, at det vil lide skibbrud. Hvis det samtidigt involverer yderligere EU-integration på et tidspunkt, hvor EU knager i fugerne, kan man lide så godt med det samme låne et lommetørklæde af Poul Nyrup Rasmussen.
Men hvis regeringen synes, at man er kommet så sikkert fra start, at man gerne vil give vælgerne og en samlet opposition muligheden for at påføre sig et sviende nederlag, skal man bare fortsætte.
