Grundloven forhindrer afstemning om betalingsring

Diskussionen om en betalingsring omkring København bølger stadig, og nu har DF fremsat krav om en folkeafstemning, hvilket de radikale gjorde aller...

Christian Melgaard,

22/09/2011

Diskussionen om en betalingsring omkring København bølger stadig, og nu har DF fremsat krav om en folkeafstemning, hvilket de radikale gjorde allerede i valgkampen.

Bortset fra, at kravet om en folkeafstemning rejser et par andre problemer, så rejses der nu tvivl om hvor vidt en sådan folkeafstemning overhovedet er lovlig iflg. Grundloven.

Men først problemerne:  Det er endnu uafklaret hvordan og specielt hvornår en folkeafstemning i givet fald skal afvikles. De radikale foreslog under valgkampen, at det skulle ske efter en vis prøveperiode, men det indebærer, at man skal etablere alle de nødvendige anlæg - for at afvikle dem igen hvis folkeafstemningen går imid betalingsringen. Det minde betænkeligt meget om "stænklapsagen", hvor man først gennemførte en lov om obligatoriske stænklapper for dernæst, da alle havde fået monteret stænklapper, at afskaffe loven igen.Hvem sagde lovcirkus.

Det næste problem er, hvem det er man skal spørge i en afstemning? Forestiller man sig f.eks. at den Sønderjyske bondemand eller det forretningsdrivende i Hirtshals skal bestemme om Københavneren skal betale for at køre ind til sit arbejde? Hvis det er tilfældet, så er udfaldet vel givet på forhånd, da betalingsringen alt andet lige vil generere et provenu som kommer statskassen og dermed hele landet tilgode. Betalingsringen bliver dermed et nyt instrument til indkomstoverførsel mellem regionerne - helt parallelt til den kommunale udligning.

Og netop skattevinklen bringer os frem til Grundloven, hvor det iflg. paragraf 42 gælder, at love om direkte og indirekte skatter ikke kan undergives folkeafstemninger. Det mener de radikale er en relevant indsigelse, som må tages i betragtning, mens Pia Kjærsgaard ikke er så let at overbevise. Hun mener der er tale om en "miljøafstemning" eller en "afstemning om offentlig transport" og iker af afstemning om "skatter". Med den argumentation har Pia Kjærsgaard fundet et kæmpe hul i skattestoppet, for måske opkræves der slet ikke skatter i Danmark. Derimod handler alle betalinger til statskassen om "miljøhensyn", "transporthensyn" eller andre hensyn hvor betalingerne blot er afledede effekter - hvor "smart" kan man blive? 

  

IMidlertid er der eksperter der mener, at en folkeafsatemning vil være grundlovsstridig