Grov vold mod Helsinki deklarationen

Som opfølgning på Nürnberg koderne af 1947, udarbejdede World Medical Association i 1964 den såkaldte Helsinki deklaration i et forsøg på at forhi...

Elsebeth_Halckendorff

21/11/2011

Som opfølgning på Nürnberg koderne af 1947, udarbejdede World Medical Association i 1964 den såkaldte Helsinki deklaration i et forsøg på at forhindre en gentagelse af de grusomme medicinske eksperimenter, foretaget i nazisternes kz-lejre.

Men afslørede tilfælde i Tyrkiet og Indien har vist, at denne resolution overtrædes kraftigt, og det samme tyder på at være tilfældet i Danmark.

Den 15.11 oplyste den tyrkiske avis Hürriyets engelsksprogede udgave, Hürriyet Daily News, med baggrund i oplysninger fra The Independent, at 893 tyrkere var døde på grund af medicinske eksperimenter, foretaget af amerikanske og europæiske firmaer. Aviserne kunne også fortælle, at samme kranke skæbne var overgået 1.700 indere, og i alt anslog medierne, at omkring 120.000 udenfor USA og Europa var døde som følge af medicinske eksperimenter, og at tallet ville vokse yderligere.

Hürriyet og Independent citerede begge den indiske sundhedsminister Ghulam Nabi Azad, der kunne fortælle, at 10 medicinalvirksomheder har betalt 3.000 pund hver til kun 22 indiske ofre, hvoraf en 13-årig pige, Sarita, er et kendt offer for de medicinske eksperimenter.

Det tyrkiske sundhedsministerium udtalte derimod, at Tyrkiet er et af de mest regulerede lande, hvad angår medicinske eksperimenter på befolkningen, men at hvert eneste forsøg var blevet overset af myndighederne, og forsøgene havde været umulige at opdage, da flere af de involverede hverken havde været syge eller havde modtaget betaling for at være forsøgsdyr.

Det havde dr. Cankat Tulunay, formand for The Clinical Pharmaceutics Foundation imidlertid en anden forklaring på. Beslutningerne er overladt til mennesker uden kundskaber og kompetencer, mente han og spåede, at Tyrkiet vil miste yderligere tusinder af borgere under udførelsen af disse ulovlige eksperimenter.

Medierne sammenfattede problematikken med, at der er stigende interesse for at eksperimentere med mennesker udenfor USA og Europa, fordi de etiske regler her ikke er på højde med vores.

Men det er jo så spørgsmålet?

Faktisk er alle mennesker underkastet den beskyttelse mod at blive anvendt som forsøgsdyr, som af World Medical Association blev nedfældet i Helsinki deklarationen af 1964, og som blandt andet fastslår: ”intet menneske må anvendes til forsøg uden fuldstændigt informeret samtykke fra forsøgspersonen, ligesom han/hun til enhver tid skal have mulighed for at trække sig ud af forsøget.”

Denne deklaration gælder også for indere, tyrkere og andre udenfor USA og Europa, hvor vi går ud fra, at reglerne ikke overtrædes.

Og så måske alligevel? Det tyder det i det mindste kraftigt på.

For i mange år har omkring 300.000 danskere kæmpet en hård kamp for at få deres fysiske sygdomme udredet, hvor samfundets eneste tilbud til dem er at blive sendt til psykiater. Der er tale om mennesker med såkaldte ”funktionelle lidelser” som kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, allergier, irriteret tyktarm og mange andre af lægerne uforklarlige sygdomme.

Tilbuddet om psykiatrisk behandling er så meget desto mere opsigtsvækkende, idet WHO har anerkendt i hvert fald fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom som fysiske sygdomme uden psykisk årsag og med selvstændige numre i WHO’s ICD-10 liste over anerkendte sygdomme, begge sygdomme anerkendt 1. januar 2006.

Alligevel føres der i Danmark en vedholdende kampagne for at få sendt disse mennesker til psykiater, alt sammen med udgangspunkt i en stor og massivt finansielt støttet såkaldt Term-model, hvori man kan læse, at de fysisk syge skal behandles med psykoaktive stoffer.

De 300.000 danskere har fordelt sig i patientforeninger, og på Facebook er en del repræsentanter for disse gået sammen i en gruppe, ”Menneskesynet bag Term-modellen og lægekonsulenters arbejde”, hvor de diskuterer de muligheder, samfundet giver dem gennem Term-modellen.

Den 9.11. tog en del af gruppen initiativ til at rette en forespørgsel til psykiateren og hovedarkitekten bag Term-modellen, Per Fink ved Forskningsklinikken i Århus, om nøjagtigt hvilke psykoaktive stoffer, psykiatrien havde tænkt sig at behandle dem med, og hvordan disse stoffer kunne afhjælpe deres fysiske lidelser? Gruppen udbad sig også dokumentation for effekten.

Allerede den 11.11. forelå der følgende svar: ”På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik finder vi det meget vigtigt, at der både blandt fagfolk og i befolkningen generelt er interesse for patienter med funktionelle lidelser. Vi forsøger efter bedste evne at koncentrere vores arbejde omkring forskning, udredning, behandling og undervisning.

Vi får mange henvendelser, og det er desværre ikke muligt for os at besvare alle personligt, da det vil betyde en nedprioritering af det arbejde, vi ellers udfører. Vi håber, at du har forståelse for det.

Din mail er blevet videresendt til relevante fagfolk i afdelingen. De vil kontakte dig direkte, hvis de har kommentarer til din henvendelse.”

Siden har gruppen ikke hørt en lyd og således stadigvæk ikke fået svar på, hvordan psykofarmaka kan afhjælpe fysiske sygdomme.

Dette uagtet at det burde være meget enkelt for klinikken at svare på.

For det viser sig, at Per Fink den 4.10.2011 har fået godkendt et projekt vedrørende forsøg med et antidepressivt middel, Imipramin, og det derfor er indlysende at gå ud fra, at Per Fink i sin ansøgning har argumenteret for den gavnlige effekt af et antidepressivt middel anvendt mod fysiske sygdomme.

Da Term-gruppen for størstedelens vedkommende består af veluddannede mænd og kvinder, der bare er blevet hæmmet på grund af nogle af lægerne udefinerbare fysiske symptomer, har de allerede gennemskuet dette og er gået i gang med at kæmpe for at fremskaffe Per Finks ansøgning for herigennem at kunne læse hans argumentation.

Og da ingen af dem har tænkt sig at efterkomme Term-modellens invitation til dem om psykiatrisk behandling, vil det derfor henstå i det uvisse, om Per Fink og hans stab havde tænkt sig at overholde såvel Sundhedsstyrelsens vejledninger om udskrivning af antidepressiver som Helsinki resolutionen ved at tilbyde dem betaling og bede om deres underskrift som deltagere i hans medicinske eksperiment?

Meget tyder desværre på, at dette ikke er tilfældet. Men gruppen har i det mindste spurgt den 18.11. og venter nu på svar.

Måske endnu engang forgæves?

Kilde: