Mange kommuner er presset til at lade deres indtægter fra grundskylden stige og kan ikke sætte denne skat ned, uden de bliver straffet af staten.
»Når grundværdierne sættes op, så har kommunerne mulighed for at få en større indtægt. Men den fordel, kommunerne hermed opnår, inddrages af staten i form af et mindre bloktilskud,« siger Karsten Beltoft.
»Derfor skal kommuner med stigende grundværdier i praksis aflevere mere i kommunal udligning. Modellen forudsætter, at kommunerne får øgede skatteindtægter, når grundværdierne stiger. Man accepterer så, at borgerne skal betale mere i grundskyld, men tanken er, at de samme borgere til gengæld er blevet rigere, fordi deres grunde er blevet mere værd – i hvert fald på papiret.«
Fælles for alle er dog, at bloktilskuddet bliver bestemt af den »mulige beskatning«, ikke af de faktiske indtægter. Øgede grundværdier øger denne mulige beskatning, og dermed falder bloktilskuddet.
»Kommunen kommer derfor under ganske kraftigt pres for at lade beskatningen stige i takt med grundværdivurderingerne,« siger Karsten Beltoft. En kommune, der oplever, at ejendomsskatterne bliver sat meget op, men som ikke ønsker, at borgerne af den grund skal opleve store skattestigninger, står dermed i den vanskelige situation, at bare en begrænsning af skattestigningen fører til en forværring af budgettet. Kommunens borgere betaler altså mere samtidig med, at der er mindre til rådighed for kommunen.
Fuldstændig rablende vandvittigt system!
