SF´s folketingsgruppe bakker samlet op om regeringens skatteaftale med De Konservative og Venstre. Det er netop meldt ud efter dagens gruppemøde.
Det forlyder, at f.eks. Lisbeth Bech Poulsen, der ellers har været meget klar i mælet med hensyn til at hun ville stemme nej, nu er kommet på andre tanker. Hun er blevet banket på plads og er formentlig blevet truet med eksklusion hvis hun ikke fandt tilbage i gruppedisciplinen.
En bevæget Lisbeth Poulsen udtaler selv at hun har indsat, at hvis hun ikke stemmer for, så kan hun ikke fortsætte som medlem af SF. Så meget for princippet om at man som folketingsmedlem kun er bundet af sin overbevisning. Man kan vel sige, at det er den private pengepung der har vundet over principperne.
Spørgsmålet er hvor Øslem og de andre kritikere er henne i det billede. Det melder historien indtil videre ikke noget om - måske fordi Øslem er på rejse. Men mon ikke hun også presses ind i folden igen. En trist dag for demokratiet.