Gratis = Dårlig kvalitet

Til mit sure opstød i dag, følger en lille forhistorie som skal give indblik i, hvor min vurdering kommer fra

Lordporta

05/12/2011

Til mit sure opstød i dag, følger en lille forhistorie som skal give indblik i, hvor min vurdering kommer fra. Jeg er som studerende i øjeblikket bosat på et kollegium. Også et af de mere internationale af slagsen. Som de fleste andre kollegier, er der en tilhørende bar som flittigt bliver brugt – særligt af udenlændige som ikke har den store sociale omgangskreds her i landet, eller ganske enkelt fordi den ligger belejligt i forhold til hvor vi bor. Hvad grunden end er, snakker jeg oftere Engelsk end dansk når jeg slynger øl og andre eksotiske drinks over disken.

Som værende meget samfundsinterreseret har jeg haft mangt og mange debatter med disse udlændinge omkring Danmark, og et billede tegner sig. Arrogance. Dansk arrogance.

Som ærkeliberal er jeg naturligvis imod mange af de måder, hvorledes vores samfund administreres , og er som sådan ikke særlig stolt over vores velfærdsstat, og alle de såkaldte ”gratis ydelser”.

Første emne vil omkring, før jeg når til den egentlig overskrift, er det meget arrogante billede som en del udlændinge har i hovdet, når de tænker på den almindelige dansker. Når jeg snakker med dem, er den mest almindelige bemærkning jeg får; Sådan har vi aldrig hørt en dansker snakke om Danmark – i er altid så selvfede.

Når de udenlandske studerende kommer i dansk skole, og møder andre danske unge, er det som om, de mener det er en nødvendighed at fortælle hvor fantastisk dette land er. Alt det som er gratis. Alle de penge som de får af staten. Uha, så stolt den lille mand er.
Men jeg kan sagtens følge de kære fremmede, som efter at have hørt hvor privilligere man er, hvis man er født dansker for 10 gang, nok synes det bliver lidt kvalmende.

Nok især fordi mange af dem, kommer fra et land hvor det kræves at man er selvforsynende, og derfor godt er klar over det faktum, at der ikke er noget der er gratis, men derimod betalt af andre.

Mange af dem har 2-3 job ved siden af skolen (måske sort) for at leve.

Hvilket bringer mig til overskriften; Gratis = Lav kvalitet

F.eks er dansken jo så fantatisk stolt af den gratis skole.
Vi forventer at lærer skal opdrage vores børn, men vi giver men ikke værktøjer eller mulighed for dette. Vores ungdoms vokser op, uden den store respekt for autoriteter. Denne mentalitet bringes videre til ungdoms uddannelserne. Stedet som burde være en rugekasse til voksenlivet, er i stedet en 3årig forlængelse af folkeskolen, hvor målet hedder kvote 95%. Universitetet kan jeg ikke udtale mig meget om, da jeg endnu ikke er nået dertil, men skal vi kigge lidt på tallene ligger CBS vist en 6-700 på listen over bedste universiteter.

Vi nægter som land at dele vor studerende op i A og B måske endda C klasser, som kan fremme talent, hjælpe de svage, og holde de dovne i beskæftigelse. Da skolen er gratis, har du ingen chance som bruger af apparatet at påvirke dette. Kun rive sig i håret.

For unge mennesker, med ambitioner, virker denne danske model helt forskruet . De kan ikke forstå de skal tvinges til at arbejde med de svage. - Fordi man ikke må hævde sig på deres bekostning. Havde man nu været en kunde, betalt for at gå der, ville man være i sin gode ret til at brokke sig.

Et andet eksempel kunne jo være vores så dejlige sundheds system. Bare det at få en tid vil lægen kan være en sygdomsfremkalende aktion. Det kan give selv den hårdste forhandler stress og mavesår. Men den er jo gratis. Jeg kan godt lide historien om de 2 ældre damer som sidder i lægen venteværelse. Den ene siger til den anden: ”ved du hvor bente er?” Den anden svarer ” ja hun var vist syg i dag, så hun kunne ikke komme”

Servicen bliver misbrugt så groft, at dem som skal til lægen akut, oftere end ikke, venter længere end man burde. Havde nu man f.eks sat et lille beløb på konsultationer ved læger og skade stuer, er det min overbevisning at antallet af bekymrede mødre vil falde ganske drastisk.

Og så er der jo historien om Ozlems Carina – som også viser at et velfærdssamfund, hvor man ikke behøver at skabe ancinitet til velfærdsydelser.Systemet bliver voldtaget og misbrugt nøjagtig ligesom andre gratis ydelser.


Gratis findes ikke – det er et flot politisk udtryk for at lege Robin Hood.

Og jeg, sammen med en del udlændinge, er rimelig trætte af den alm. danskers stolthed over noget så skammeligt!

Kilde: