Grænsekontrol? Ja tak

Der er et gennemgående træk i lovgivningen på flere områder, når der opstår åbenlyse skævheder i samfundet: Det kan ikke lade sig gøre ifølge EU´s ...

John Lindblad Christensen,

22/01/2015

Der er et gennemgående træk i lovgivningen på flere områder, når der opstår åbenlyse skævheder i samfundet: Det kan ikke lade sig gøre ifølge EU´s lovgivning på grund Schengenaftalen.

Det samme siger jo flere partier, og så står situationen jo i stampe. Man taler ikke om, at vi bare kan melde os ud. Der er jo flere EU-lande, som står udenfor, og hvis vi for eksempel fik en folkeafstemning er jeg overbevist om, at grænseproblemerne ville vende mange forhold til det bedre.

Det lyder så forfærdelig opgivende, når Pernille Skipper i dag i TV fortæller om de sølle muligheder vi har for at få bare lidt styr på forholdene.

Men hvad kan der ske, hvis vi får indført en fast grænsekontrol. Temmelig meget. Menneskesmuglerne ville få det svært. En følgevirkning ville så være, at vi heller ikke ville se de illegale prostituerede samt de 25 000 andre illegale, som arbejder sort i pizzariaer m.m.

Banderne fra Litauen, Estland, Letland og tiggerne fra Rumænien måtte blive hjemme.

Romaerne ville også få trange kår, hvis de pludselig skulle arbejde for føden.

Narkomarkedet ville blive besværliggjort.

Vore fængsler ville få mere plads.

Vi ville spare en en del af de 10 milliarder kr, som muslimerne koster os. Også fordi de er nødt til at opføre sig ordentligt. Ghettoerne ville formentlig også skifte karakter, når deres bander ser, at Danmark har skiftet holdning.

Udviste kriminelle ville virkelig være udvist, og alene den bevidsthed ville nok gøre sin virkning. Vi ville kunne frigøre personale indenfor politiet, kriminalforsorgen, flygtningehjælp o.s.v.

Skat ville have lettere ved at bremse for udenlandsbiler-snyd, og det ville også give lidt i kassen, og amn ville spare personale.

Danmark ville nok ikke slippe helt for at blive en overvågningssamfund, men det ville kunne mindskes.

Frem for alt: Vi ville ikke skulle sidde og føle os til grin.

MEN: Vi skulle nok vænne os til at vente 20 minutter ved grænsen, altså om sommeren, og det vil blive besværligt at hente øller i Tyskland.

Så det kan nok slet ikke lade sig gøre.:)

Kilde: