Grækenland ved at gå i stå - Grækenland har i årevis levet for lånte penge

I Grækenland udbetales der mange steder 14 månedslønninger i løbet af året

Ikke angivet Ikke angivet,

19/02/2010

I Grækenland udbetales der mange steder 14 månedslønninger i løbet af året. Foruden løn hver måned udbetales en ekstra månedsløn to gange om året i forbindelse med ferier. Nu er også den særlige græske 14. månedsløn i fare.

Grækenland har i årevis levet for lånte penge, der bl.a. har finansieret en af EUs største offentlige sektorer.

Store dele af den græske befolkning føler nu, at det er EU's skyld. Flere steder i Athen har der været demonstrationer rettet direkte imod EU, hvorunder man også har afbrændt EU-flaget og båret bannere med "Nej til stabilitetspagten".