Grædende flaskekaster: Troede politi var nazister

Den 23 årige mand som er blevet anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand fordi han kastede en flaske efter en gruppe civilbetjente blev idag var...

_slettet_bruger_2660

11/05/2014

Den 23 årige mand som er blevet anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand fordi han kastede en flaske efter en gruppe civilbetjente blev idag varetægtsfængslet.

Denne seje mand virkede alt andet end sej da han skiftevis rystede og græd sig gennem grundlovsforhøret.

Han forklarer yderligere at han troede at politifolkene var nazister og at han kastede flasken for at skabe en chok-effekt så han kunne slippe væk, da han var bange for at få tæsk at disse nazister.

Manden udtalte desuden følgende i retten :

Jeg syntes ikke man skal angribe uskyldige mennesker, lige meget om de har uniform på eller ikke har uniform på.

Mandens forsvarer forsøgte at overbevise dommeren om at hans klient ikke skulle fængsles med henvisning til at dette ville besværliggøre hans HF studie og den sigtede sagde selv :

Jeg er en god dreng med et snit på 11,4

Dommeren hoppede dog ikke på forsvarerens og den anklagedes forsøg på at tegne et billede af en stakkels uskyldig dreng der på det nærmeste handlede i selvforsvar da anklageren kunne henvise til at den anklagede også i 2012 blev dømt for vold mod en offentlig ansat.

Den anklagede sagde til dommeren at han :

Havde lært af den første dom

 En udtalelse som dog virker noget hul da han nu igen står tiltalt for samme type forbrydelse.

Den tiltalte forsøgte også at slippe, med henvisning til at han har Asperger's syndrom.

---

Så man kan altså konkludere at nazister som benytter deres grundlovssikrede ret til at lave en lovligt anmeldt demonstration IKKE er uskyldige, men derimod så skyldige at de fortjener at få kasteskyts, i form af flasker, i hovedet.

Jeg har sådan set aldrig været i tvivl om at autonome er syge i hovedet og ikke mener at demokrati og ytringsfrihed er noget man har ret til, hvis man har en "forkert" mening, men at man ligefrem tror at man kan stille op i retten med det som et forsvar for sine handlinger ryster mig alligevel lidt.

Derudover virker det også noget søgt at forsøge at henvise til sit høje snit i sit forsvar, som om folk med et højt snit skulle behandles anderledes end folk med et lavt snit.

Derudover må man vel, hvis manden er bange for at få tæsk af nazister, opfordre manden til at holde sig væk fra nazi demoer for fremtiden, på den måde vil han med garanti undgå at få tæsk.