Jeg kom ved en tilfældighed over denne gennemgang af dansk historie, som ender med konklusionen:
"MEN DET DANSKE velfærdssamfund er blevet debatteret og kritiseret med stadig stigende intensitet. Også langt ind i Socialdemokratiets rækker spores selvransagelse og usikkerhed. Den overordnede kritik hænger sammen med internationaliseringen, hvor landenes gensidige afhængighed forstærkes, og den går på, at de sociale ydelser er så høje, at det ikke kan betale sig at arbejde. At skatten er så høj, at nye initiativer ikke sættes i gang. At socialstaten kræver for stort bureaukrati, og endelig, at samarbejdet i EU med harmoniseringer på en lang række områder betyder, at velfærdssamfundet ikke kan finansieres på længere sigt."
