Glædeligt nytår 180 grader!
Så er 2012 ved at løbe ud. 2012 har været et spændende år for mange, også for mig. Jeg er startet i 2. g på Ribe Katedralskole, og der er nok at se til, så videoerne på min kanal har måske ikke altid været oppe 5 minutter efter de har været i TV, men det kommer, bare vent at se. Ydermere er jeg blevet opstillet som byrådskandidat for Liberal Alliance i Vejen, blevet medlem af LA Syds storkredsbestyrelse og opstartet LA- Vejen, samt LAU- Ribe i dette år. Ingen skal sige jeg ikke kæmper for det lille parti! ;)
Jeg har også valgt at oprette en hjemmeside til mine læserbreve osv., den hedder www.carlandersen.dk
Men tilbage til min kanal!:
Min youtubeprofil, Liberalisten1995, har været under fortsat udvikling i 2012:
606 nye abonnenter
1.677.748 nye videovisninger
1.455.780 minutters liberale videoer vist.
9.205 ”like” tilkendegivelser på videoerne
9.861 kommentarer
1.929 delinger
Dette er ganske fine tal, taget i betragtning af at vi i år ikke er i et valgår, og at visningerne derfor hovedsageligt er for ”de der har interesse”, og ikke de mange der søgte på partierne for at finde ud af hvem der lignede dem mest et par dage før valget (Kunne se et stort udslag få dage før valgdagen sidste år).
Den mest viste video med en af vores folketingspolitikkere i Liberal Alliance er (igen) Simon Emil Ammitzbøll og den 14 årige pige der ville vide hvornår hun kunne komme på efterløn, med 116.161 nye visninger i 2012, og er nu oppe på hele 274.225 visninger!
Samlet status for Liberalisten1995 anno 2012 er altså følgende:
1.302 abonnenter
949 uploads
3.724.113 videovisninger
Med den fortsatte opbakning jeg oplever fortsætter jeg selvføldelig med samme gejst som altid med uplaods næste år, vær sikker på det!!
Til sidst er der bare at sige glædeligt nytår til jer alle sammen, hver og en, og lad os håbe at næste år bliver et år med mere frihed, mindre stat og mere respekt for individet!
Med venlig hilsen
Carl Andersen
23662099