Endelig, endelig kommer Gilad Shalit hjem til sine forældre.
Shalit blev kidnappet; ikke i Gaza men i selve Israel.
I fem år har Shalit været tilfangetagen hos Hamas, der har nægtet ham så meget som ét besøg af Røde Kors. Man kan kun forestille sig, hvad en jødisk soldat, der tilfangetages af en muslimsk terrorgruppe må gå igennem af frygtelige oplevelser.
Til sammenligning har de arabiske fanger i israelske fængsler ikke alene fået en fair rettergang, men har gode forhold i fængslerne.
På DR1 var vinklen naturligvis, at soldaten (= den onde) blev løsladt i bytte for tusind fanger (= uretfærdigt fængslet, forstås). Og man startede hos moren til en mand, der har myrdet jøder, og lod hende fortælle, hvor frygteligt det var, at han sad i fængsel. Den eneste israelske kommentar var fra en kvinde, der mente, at fisk og hajer godt kan lege sammen - det sagde Gilad Shalit nemlig selv, da han var 11, så "måske har han haft det meget godt i Hamas' fangenskab".
Hardly.
Lad os se, om han rent faktisk bliver frigivet - de 15 minutter, han skal være i egyptisk varetægt bliver afgørende.
Og husk endelig Golda Meirs vise ord:
Peace will come when the Arabs will love their children more than they hate us.
