Ghettokriminaliteten & "Broken Windows" modellen

Noget tyder på, at hårdere straffe også virker i Danmark, skriver Kasper Elbjørn i Nyhedsavisen

Anden

16/10/2013

Noget tyder på, at hårdere straffe også virker i Danmark, skriver Kasper Elbjørn i Nyhedsavisen.
 

Vestre Landsret gav en boligforening medhold i, at det var i orden at smide to familier ud af deres lejligheder som en konsekvens af, at børnene i familien var dømt for hård kriminalitet i boligområdet. Landsretten fandt, at kriminaliteten var af en sådan grovhed, at betingelserne for at ophæve lejemålet var opfyldt.

Hvad enten man er enig eller uenig i denne form for kollektiv afstraffelse, virkede dommen som et signal til dem, der ikke opfører sig ordentligt. Det er ikke nyt at sende den slags signaler. Det har man god erfaring med i New York.

Knuste vinduer

Lawrence J. Mone, der er direktør for tænketanken Manhattan Institute i New York, stødte i 1999 på en artikel, der handlede om, at lovovertrædelser skulle behandles som knuste vinduer. Teorien om de knuste vinduer gik ud på at skabe et miljø, hvor kriminelle ikke følte sig hjemme. Når man så et ødelagt vindue, skulle det udskiftes med det samme.

Artiklen var skrevet af kriminologen George Kelling og forskeren James Q. Wilson, og de forudså, at hvis vinduet ikke blev udskiftet, ville der skabes en stemning af, at det var i orden at smadre flere vinduer. Ét knust vindue ville blive til flere knuste vinduer. En kriminel handling ville blive til flere kriminelle handlinger. Langsomt ville der ske en nedbrydning af et område gennem hærværk og vandalisering, hvis ikke man med det samme satte hårdt ind mod kriminaliteten. De kriminelle ville så med tiden følte sig uvelkomne og uden for det almindelige samfund, hvormed de ikke bare forsvandt ud af samfundet, men ud af kriminaliteten. Vindue-teorien virkede altså ligeledes præventivt.

Da Rudi Giuliani blev borgmester i New York i 1994, introducerede han ideen i lovgivningen. Mere politi på gaderne, hårdere straffe for selv de mindste forseelser og bedre renovation. Alt sammen for at skabe tryghed for de lovlydige borgere, og resultaterne var slående. I løbet af 1990'erne faldt antallet af voldelige overfald med mere end 56 procent, hvorimod volden kun faldt med 28 procent i resten af USA. Antallet af indbrud faldt med 65 procent, men kun 26 procent på landsplan.

Tallene taler for sig selv, og Giulianis resultater blev et forbillede verden over. (Med Europa som undtagelse)

Artikel fra CEPOS > Læs mere hos CEPOS: http://www.cepos.dk/publikationer/nyheder/single/artikel/haarde-straffe-kan-virke-forebyggende/

Kilde: