Ifølge politikerne på Christiansborg, er det et stort problem for vores samfund at der findes såkaldte ghettoer i Danmark. Ghettoerne er roden til alt ondt. Det er herfra narko-miljø udspringer, det er her kriminelle storebrødre bliver til idoler. Det er i ghettoen den 16-årige pige bliver gift med sin fætter. Det er her æresdrab realiseres.
Det er groft sagt i ghettoen alt udansk får sit ekstistensgrundlag, hvilket ikke er positiv. I hvert fald hvis man spørger de nuværende danske politikere. Jeg er uenig! Jeg synes ikke, det er problematisk, at folk med samme kulturelle baggrund vælger at bo i nærheden af hinanden. Faktisk forstår jeg det godt – sagen er nemlig den, at det er naturligt for menneskeracen at søge mod det, vi kan identificere os med. Dette ser vi overtalt i samfundet, men vi studser ikke over ghettoen Hellerup eller ghettoen Bellahøj. Disse ghettoer er acceptable. Hvorfor?
Som jeg ser det, er problemet med Vollsmose ikke at de bor i samme område som andre med anden etnisk baggrund, problemet opstår kun hvis dette bevirker at de ikke lærer sproget og dermed ikke kan få et arbejde og derved ikke kan forsøge sig selv.
Der har været tale om ghettoerne skulle tvangsopløses, hvilket jeg slet ikke ser rimeligheden i. Det er dog typisk for den nuværende regering og oppositionen at mene, at alt løser sig gennem en ny lov der skal diktere hvor man ikke må bo, og tro at hvis disse mennesker blot spreder sig jævnt og ligeligt over det danske land, så kommer vi det hele til livs. Sandheden er en anden.
Sandheden er at vi gennem overførelsesindkomster tillader især kvinder med anden etnisk baggrund at være udenfor arbejdsmarkedet. Vi hindrer dem i at lære sproget, vi hindrer dem i at skabe netværk og vi hindrer dem i at udvikle sig personligt. Det har i mange år været nemmere at tildele en social ydelse end det har været, at finde konkrete måder at løse vores integrationsproblemer her i landet på.
For mig at se er de fleste overførselsindkomster gift for integrationen og passificerer folk unødvendigt. Det lyder som om, jeg tror staten tvinger overførelsesindkomst ned over hovedet på disse kvinder, det er naturligvis ikke tilfældet bogstaveligt talt, men jeg mener faktisk at vi gør disse kvinder en bjørnetjeneste ved at tilbyde overførelsesindkomst. Det er klart, at det er attraktivt, og svært at sige nej til, når vi tilbyder en udmærket løn uden vi sætter krav. Det er klart vi ikke motiverer til integration.
Jeg foreslår vi bruger den nuværende krise konstruktivt og gennemgår vores overførselsindkomster kritisk. Vi må tænke kreativt for at finde sådanne løsninger, og ikke falde tilbage til dogmerne der gør disse mennesker til en livslang byrde for vores samfund. Hvis vi formår at flytte folk fra overførselsindkomsterne til arbejdsmarkedet er jeg sikker på at disse mennesker igen vil føle sig værdsat, at de vil føle sig integreret og at vi på ingen måde ville studse over hvor de måtte vælge at bosætte sig.
Det er hvad jeg ville kalde en win-win-situation!
Det er groft sagt i ghettoen alt udansk får sit ekstistensgrundlag, hvilket ikke er positiv. I hvert fald hvis man spørger de nuværende danske politikere. Jeg er uenig! Jeg synes ikke, det er problematisk, at folk med samme kulturelle baggrund vælger at bo i nærheden af hinanden. Faktisk forstår jeg det godt – sagen er nemlig den, at det er naturligt for menneskeracen at søge mod det, vi kan identificere os med. Dette ser vi overtalt i samfundet, men vi studser ikke over ghettoen Hellerup eller ghettoen Bellahøj. Disse ghettoer er acceptable. Hvorfor?
Som jeg ser det, er problemet med Vollsmose ikke at de bor i samme område som andre med anden etnisk baggrund, problemet opstår kun hvis dette bevirker at de ikke lærer sproget og dermed ikke kan få et arbejde og derved ikke kan forsøge sig selv.
Der har været tale om ghettoerne skulle tvangsopløses, hvilket jeg slet ikke ser rimeligheden i. Det er dog typisk for den nuværende regering og oppositionen at mene, at alt løser sig gennem en ny lov der skal diktere hvor man ikke må bo, og tro at hvis disse mennesker blot spreder sig jævnt og ligeligt over det danske land, så kommer vi det hele til livs. Sandheden er en anden.
Sandheden er at vi gennem overførelsesindkomster tillader især kvinder med anden etnisk baggrund at være udenfor arbejdsmarkedet. Vi hindrer dem i at lære sproget, vi hindrer dem i at skabe netværk og vi hindrer dem i at udvikle sig personligt. Det har i mange år været nemmere at tildele en social ydelse end det har været, at finde konkrete måder at løse vores integrationsproblemer her i landet på.
For mig at se er de fleste overførselsindkomster gift for integrationen og passificerer folk unødvendigt. Det lyder som om, jeg tror staten tvinger overførelsesindkomst ned over hovedet på disse kvinder, det er naturligvis ikke tilfældet bogstaveligt talt, men jeg mener faktisk at vi gør disse kvinder en bjørnetjeneste ved at tilbyde overførelsesindkomst. Det er klart, at det er attraktivt, og svært at sige nej til, når vi tilbyder en udmærket løn uden vi sætter krav. Det er klart vi ikke motiverer til integration.
Jeg foreslår vi bruger den nuværende krise konstruktivt og gennemgår vores overførselsindkomster kritisk. Vi må tænke kreativt for at finde sådanne løsninger, og ikke falde tilbage til dogmerne der gør disse mennesker til en livslang byrde for vores samfund. Hvis vi formår at flytte folk fra overførselsindkomsterne til arbejdsmarkedet er jeg sikker på at disse mennesker igen vil føle sig værdsat, at de vil føle sig integreret og at vi på ingen måde ville studse over hvor de måtte vælge at bosætte sig.
Det er hvad jeg ville kalde en win-win-situation!
