Øget brugerbetaling på døden

Hækkeklipning, blomsterpasning og rivning af grus sluger en stor del af folkekirkens budget

Slettet Bruger,

07/07/2008

Hækkeklipning, blomsterpasning og rivning af grus sluger en stor del af folkekirkens budget. I 2005 gik 42 procent af alle lønudgifter i de danske kirker til kirkegårdsansatte og underskuddet på kirkegårdene beløb sig i alt til 831 millioner kroner. Det skriver Politiken.

"Kirkegårdene er den røde lampe, der står og blinker klarest, når vi taler om folkekirkens økonomi, for det hele er løbet løbsk på de danske kirkegårde. Vi har en situation, hvor dødsfald er faldet med 10 procent på 10 år, og alligevel er udgifterne til kirkegårdene vokset massivt," siger Kirkefondets generalsekretær Kaj Bollmann, der har været med at undersøge folkekirkens økonomi for Kirkeministeriet.

Kirkernes merforbrug skyldes blandt andet manglende vilje til at samarbejde sognene imellem. Derfor har mange kirkegårde egne gravere og egen maskinpark, selvom de med fordel kunne dele med et nabosogn.

Den simpleste måde at komme underskuddet til er at sætte betalingen for begravelser i vejret. Det foreslog Kirkeministeriet allerede i en betænkning sidste år. Dermod kan man også undgå den nuværende situation, hvor folkekirkens medlemmer via kirkeskatten er med til at betale for de ikke-medlemmer, der ønsker et gravsted.

[email protected]

Kilde: