Ved en fejltagelse blev der ved straffelovsrevisionen i begyndelsen af 70'erne fjernet muligheden for at idømme vaneforbrydere forvaring, med mindre de begik personfarlig kriminalitet. Jeg mener tiden er kommet til at rette op på den fejltagelse: Vi ved at der er et mindre antal mennesker her i Danmark som gentagende gange begår kriminalitet og hvor man med usvigelig sikkerhed ved, at det første de gør når de bliver løsladt, er, at begår fornyet kriminalitet. Nogle af de hårdkogte tyveknægte får i julen det der i fodboldssprog kaldes "en tung overfrakke" på: Politiet vælger her at mandsopdække vedkommende for at forhindre vedkommende i at begå nye indbrud i julen. Det siger sig selv, at det er ekstremt resourcekrævende. Det er ikke rimeligt overfor den danske befolkning at en indbrudstyv der tages for 20. gang kun får 3 måneders fængsel, for så at gå ud og begå nye indbrud. Eller narkohandleren der går ud og handler med narko efter løsladelsen, eller spritbilisten, der har fået frakendt kortet for bestandigt, som gentagende gange bliver taget for spritkørsel. Eller manden der gentagende gange overfalder og slår sin ekskone/ekskæreste uden det får nogen andre konsekvenser end en kort fængselsdom. Eller de udenlandske tyvebander der tages gang på gang i at begå kriminalitet rundt om i Europa.
Jeg mener vi skylder den danske befolkning at holde den slags mennesker indespærret, så længe der er rimelig grund til at antage, at de pågældende vil begå fornyet kriminalitet. Det er ikke for at være onde ved de pågældene, men for at fastholde dem i et behandlings-og resocialiseringsforløb for at sikre, at de ikke falder tilbage til kriminalitet. Der er selvfølgelig dem der er udenfor pædagogisk rækkevidde. Dem må man så beholde indtil de grundet alder og helbred ikke længere udgør en kriminalitetsrisiko.
