LEDER: Så blev den danske restaurant Noma i København sørme lige kåret til verdens bedste. Det store spørgsmål i vores hjemlige debat er selvfølgelig, hvordan det dog kunne lade sig gøre? Altså, der er jo ikke nogen offentlig støtte til den gastronomiske udvikling i Danmark, Danmark er et lille sprogområde og alt det der ...
Det ser sørme ud til, at den slags tanker er ude af trit med virkeligheden. Restauranter lever og dør fint på et privat marked uden offentlige støttekroner, fordi netop det forhold, at de skal have kunder for at kunne overleve, får dem til at yde en ekstra indsats. På den måde er der blevet lavet god mad på restauranter i århundreder, og sådan vil det nok også fortsætte.
Lad os overveje, om princippet mon ikke også er gældende for andre frembringelser end de kulinariske.
Kunne det være, at film f.eks. også fint kan produceres uden offentlig støtte? Ja, hvorfor dog ikke. Der er masser af folk, der gerne vil købe billet til en god film, og alene det burde være motivation nok til at lave gode film. Bøger? Jada, gode bøger sælger som varmt brød og gør deres forfattere rige, så der er heller ikke behov for støtte for at få dem skrevet. Teatre? Jeps, det går strygende der, hvor man gør sig umage for at tænke nyt, og man ville fint kunne overleve uden offentlig støtte, hvis konkurrenterne heller ikke fik. Utvivlsomt ville der så endda være flere teatre end i dag, der gjorde sig meget umage.
Den idé, at der nødvendigvis skal offentlige støtte til for at få en branche til at blomstre, har faktisk ikke hold i virkeligheden. Tværtimod, man risikerer kun, at folk bruger deres tid på at gøre sig til overfor støtteuddelerne i stedet for at fokusere på kunderne i biksen. Og det er vel kunderne, som det her handler om, ikke?
Det ser sørme ud til, at den slags tanker er ude af trit med virkeligheden. Restauranter lever og dør fint på et privat marked uden offentlige støttekroner, fordi netop det forhold, at de skal have kunder for at kunne overleve, får dem til at yde en ekstra indsats. På den måde er der blevet lavet god mad på restauranter i århundreder, og sådan vil det nok også fortsætte.
Lad os overveje, om princippet mon ikke også er gældende for andre frembringelser end de kulinariske.
Kunne det være, at film f.eks. også fint kan produceres uden offentlig støtte? Ja, hvorfor dog ikke. Der er masser af folk, der gerne vil købe billet til en god film, og alene det burde være motivation nok til at lave gode film. Bøger? Jada, gode bøger sælger som varmt brød og gør deres forfattere rige, så der er heller ikke behov for støtte for at få dem skrevet. Teatre? Jeps, det går strygende der, hvor man gør sig umage for at tænke nyt, og man ville fint kunne overleve uden offentlig støtte, hvis konkurrenterne heller ikke fik. Utvivlsomt ville der så endda være flere teatre end i dag, der gjorde sig meget umage.
Den idé, at der nødvendigvis skal offentlige støtte til for at få en branche til at blomstre, har faktisk ikke hold i virkeligheden. Tværtimod, man risikerer kun, at folk bruger deres tid på at gøre sig til overfor støtteuddelerne i stedet for at fokusere på kunderne i biksen. Og det er vel kunderne, som det her handler om, ikke?
