I dag kan man i Berlingske Tidende læse: Hver tredje lærerstuderende dumper matematik. Det drejer sig vel at mærke om studerende, der har matematik som linjefag. Der plæderes i artiklen for undskyldninger om svære opgaver, utestede opgaver og anvendelse af uvante IT værktøjer. Men det kan næppe bortforklare, at fremtidens matematiklærere ligger på et lavt niveau rent matematikfagligt.
Fra samme artikel er der link til ældre artikler: Lærerstuderende skal have et ekstra år på skolebænken. Årsagen er tilsyneladende alt det ekstra, en lærer skal kunne i den moderne skole:
Man propper flere og flere krav ind i uddannelsen, og lærerne skal i dag i højere grad end før kunne rumme både tosprogede børn, børn med ADHD og autisme og nye smarte IT-initiativer
I den gamle såkaldte sorte skole lærte stort set alle at læse og regne. Også interessant at børn med ADHD stort set ikke eksisterede. To-sprogede elever fandtes naturligvis kun i lille omfang og IT var ukendt. Man kan dog spørge sig selv om ældre årgange er/var dårligere uddannet fra folkeskolen set som en helhed end nutidens unge?
Der linkes til anden artikel: Hårdere krav til lærerstuderende. Der kan man læse om det positive tiltag, at adgang til professionshøjskolerne nu kræver gennemsnit på studentereksamen på 7 eller over (svarende til 9 eller over på 13 skalaen). Dog kan der gives adgang på baggrund af en optagelsesprøve til elever med at lavere gennemsnit.
I artiklen nævnes ganske interessant, at dette kan medføre manglende lærerkandidater. Hertil vil jeg bemærke, at halvt så mange men dygtigere lærere i folkeskolen med dobbelt så mange undervisningstimer per uge - stadigvæk under 30 - og evt. lidt flere i elever i klasserne, sikkert ville være en forbedring generelt set. Om ikke er det ganske klart, at elendige lærere ikke lærer deres elever noget som helst - eleverne påpeger det selv.
Jeg er ikke klar over hvordan karakterfordelingen ligger i det moderne gymnasium. I min tid fik næppe mere end 10% måske 15% af en gymnasieklasse gennemsnit over det, som svarer til 9 på 13 talsskalaen. Hvis det virkelig betyder, at man nu kun vil tillade de 10% af de bedste studenter som lærere, ville det være yderst positivt. Men mon ikke, at for det første karakterinflationen og dernæst optagelsesprøven, vil medføre, at lavere fraktiler stadigvæk kan få adgang? For intet ændrer på, at lærergerningen i lang tid har været et lavstatusjob. Den er valgt hovedsagligt (bortset fra idealisterne) af de, der ikke har andre muligheder.
Her skal nævnes, at I Finland har det måske vigtigste succeskriterie bag deres velfungerende foskeskole været kravet om, at lærere skal komme fra de 10% af de dygtigste unge. Ikke mindst derfor er lærergerningen i Finland ikke et lavstatusjob.
Til sidst i "Hårdere krav til lærerstuderende" kan man læse, at de lærerstuderendes organisation kalder karakterkravet åndsvagt (et ord ofte anvendt af de svage i ånden), og påpeger ganske rigtigt, at højt gennemsnit ikke er nogen garanti for evner som lærer.
Der er mange, der ikke kan lide postulatet, at karakterer i et gymnasium er en ret god indikator for intelligens og flid. Dette er kvaliteter som ofte vil være en indikator for fremtidig succes - ikke mindst for lærere. Det er ikke uden grund, at arbejdsgivere generelt anvender karakterer som et af de mest anvendte ansættelseskriterier ud af flere. Og det er baseret på empiri.
Vores altomfavnende tåflettende regering så gerne, at alle fik en cand. polit uddannelse, som de selv har fået (eller ønsket at få). Inden 2020 skal 60% af ungdomsårgangene gennemføre en videregående boglig udddanelse og 25% en lang videregående boglig uddannelse. Det kan ikke andet end nærmest garantere, at niveauet på uddannelserne sænkes. En ofte nævnt tautologi lyder: "Halvdelen af alle har intelligens under gennemsnittet". Den er ikke korrekt; men indeholder alligevel mere end et gran af sandhed. Intelligens er ikke veldefineret, er ikke altbetydende og som sådan ikke garant for livssucces. Men en kvik hjerne er umotvisteligt ofte en god hjælp.
Her kan den nuværende lærerstand nærmest bruges som model. En stor mængde dårligt kvalificerede og lavt motiverede lærere har været en betydende faktor. Sammen med et dræbende bureaukrati og en mængde af uduelige forældre er ødelæggelsen af den danske folkeskole nærmest fuldført. Det kan næppe undre nogen, at "garbage in" næsten altid medfører "garbage out".
