Et år efter Lars Løkke Rasmussens (V) overtagelse af Statsministeriet oplever knap halvdelen af danskerne, helt præcist 44 pct, at han har indfriet deres forventninger til ham som statsminister. Alligevel har Løkke svært ved at fylde fodsporene ud efter sin forgænger Anders Fogh Rasmussen (V), når det gælder om at lægge afstand til oppositionens leder målt på en række afgørende egenskaber.