Gade bragt i uføre af sin departementschef i jægerskandale

Dagen før forsvarsminister Søren Gade gik på tv, eksisterede den arabiske oversættelse af Jæger-bogen slet ikke

Ole Birk Olesen,

16/12/2009

Dagen før forsvarsminister Søren Gade gik på tv, eksisterede den arabiske oversættelse af Jæger-bogen slet ikke. Forsvarskommandoen havde fortalt Forsvarsministeriet, at de ledte efter en oversættelse, men ikke havde fundet den. Alligevel valgte Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, at skrive oplysningen ind i Søren Gades talepapir.