Gabriella Gardell fra Sverige har været sporløst forsvundet i Egypten. Nu over en uge efter, dukker hun op igen - pludselig har hun fundet sit livs kærlighed i Egypten, og vil blive i Egypten for at bo sammen med denne drømmefyr. "Det sagde bare klik", som hun selv siger. Forklaringen på at hun ikke har været i kontakt, var at hendes mobil var løbet tør for penge. Mon ikke hun kunne have lånt en telefon et sted?
Medierne har nu tilsyneladende lukket sagen og accepterer forklaringen.
Jeg kan blot ikke lade være med at trække paralleller til en lignende dansk sag for et par år siden, Sibel Bilgin. Historierne er meget ens, bortset fra at det lykkedes Sibel at flygte nogle måneder efter, her er hendes historie:
Tirsdag den 20. juli henvendte Sibel Bilgin sig hos politiet i byen Denizli og fortalte, at hun havde det godt. Sibel Bilgin var i selskab med fire mænd - en af dem er identificeret som Bayram Karabolut - og politiet gav hende lov til at gå igen, da hun havde forklaret sig.
Få dage efter fandt Ekstra Bladet frem til Sibel i Tyrkiet, og her fortalte hun, at hun var forelsket i sin fætter Bayram og ikke ville vende hjem til Danmark.
Tyrkisk politi lukkede derefter sagen, men Sibel Bilgins forældre nægtede at tro på, at deres datter er frivilligt sammen med fætteren og de andre mænd.
Torsdag den 2. september vendte Sibel hjem til Billund Lufthavn efter at være flygtet fra sin fætter.
Er der andre der sidder med samme fornemmelse i Gabriella-sagen?