Ingen i dette land kan have undgået at bemærke den hyppighed, hvor med især 3F og FOA fører politiske kampagner til fordel for rød blok. I stedet for at føre kampagner for stadig stigende offentligt forbrug, burde fagforeningerne begynde at varetage sine medlemmers interesser. Det vil de pågældende fagforeninger nok også mene, at de gør, angiveligt fordi de stadig lever i den vildfarelse, at et fagforeningsmedlem og en socialdemokrat er det samme. Udefra er det da også svært at, se at LO og S ikke er fra samme organisation. Især når man senest i kommunalvalgkampen i 2009 kunne opleve hvordan socialdemokraterne i en række byer modtog både valgprogram og kampagnepenge fra LO.
I øjeblikket kan man opleve hvordan S-SF økonomiske plan bla. afhænger af 15 milliarder fra LO efter valget, og at LO kan overtale sine arbejdende medlemmer til at arbejde en time ekstra (gratis) om ugen. Den ekstra time om ugen skal gå til at bevare efterlønnen som pr. efterlønsmodtager er finansieret 90 % af statskassen og max 10 % af efterlønsmodtagerens indbetalte efterlønsbidrag.
Selvfølgelig en god aftale for indbetalerne til efterløn, at de kan lade resten af samfundet finansiere deres tidlige pensionering. Tidlig pensionering har jeg dog intet imod, men man burde nu nok selv have sparet op til den tidlige pensionering i stedet for at give regningen videre.
For at løse problemet med at kunne holder det politiske og faglige adskilt kunne man med fordel lade LO fusionere sig med S. Så kunne efterlønsordningen være en fælles opsparingsordning betalt af de socialdemokrater, som ikke lader sig tidlig pensionere, hvilket jo er resten af samfundet irrelevant. De fagforeninger under LO der mener, at det er det faglige, som er meningen med en fagforening, og ikke at øge de offentlige udgifter til skade for resten af samfundet, kan blot træde ud af LO og lade medlemmernes politiske holdninger være op til medlemmerne selv.
