“Fucking træt af Muhammedtegningerne”

Kronikøren svarer på Jon Stephensens "skrevet med angst II" For det første var der 12 tegninger, ikke ti

Ikke angivet Ikke angivet,

13/03/2015

Kronikøren svarer på Jon Stephensens "skrevet med angst II"

For det første var der 12 tegninger, ikke ti. For det andet blev de trykt for at teste selvcensur. For det tredje: Sig til Flemming Rose, at ytringsfriheden ikke er truet. Eller til PET. Eller sig det til Jyllands-Posten, der har fået afværget seks terrorangreb mod sig, og som ikke turde bringe Charlie Hebdos tegninger, fordi ”Vold virker”, som det hed i overskriften på lederen dagen efter det islamistiske terrorangreb i Paris. Eller sig det til de efterladte til tegnerne på Charlie Hebdo. Eller sig det til Kurt Westergaard, der blev angrebet med en økse for at tegne profeten. Sig eksempelvis: ’Kurt, din voksenmobber, nu holder du altså op med (og lad os bruge Stephensens egne ord): “at grave grøfter, skabe splittelse og utryghed, frem for at opnå en større tillid og fællesskab mellem os, der bor her.”