I ny og næ, blusser debatten om nuværende folketingsmedlemmers fortid op. Ligeledes sker det for spidskandidater til folketinget, at deres fortid kigges efter i sømmene. En naturlig proces, og en viden som mange vælgere ønsker. Imidlertid kan vi godt forvente at journalisterne ikke helt mister konteksten, og at historien fortælles i den faktiske sammenhæng.
Historien om Ole Sohns og Frank Aaens fortid er relevant at få fortalt. Når historien om de to herres Kommunistiske fortid er fortalt, kan vælgerne selv gøre boet op. Frank Aaen ønsker ikke selv at tage afstand fra sin fortid, og Ole Sohn forsøger at gøre sig regerings-duelig, med mystiske bortforklaringer. Undskyld vil han ikke sige, og afstand vil han ikke tage til denne totalitære fortid. Det er naturligvis op til Ole Sohn selv, men historien er vigtig og bør fortælles.
Medierne fortæller historien, men oftest når meningsdannere, eller andre politikkere tager historien op. Det kan undre at medierne ikke af egen kraft, forsøger at belyse hvad de to nuværende folkevalgte foretog sig under den kolde krig, og hvor meget de har flyttet sig sidenhen. Ole Sohn forsvarer sig som oftest med at han har brugt tyve år af sit liv, på at belyse kommunismens forbrydelser. Det har han gjort ved som en af de første at få adgang til arkiverne i det tidligere Sovjetunionen.
For mange kan det dog være svært at se Ole Sohn som en uvildig part, der kan forsyne os med en viden der ikke er farvet af hans måde at se verden på. Her kunne medierne passeende kigge Ole Sohns forklaring efter i sømmene. Manden bliver minister hvis vi får en rød regering, og derfor er det relevant for vælgerne at vide.
Selvfølgelig er det interessant at vide hvad en tidligere kuglestøder, vil som kandidat for Liberal Alliance. Og hvorfor stiller en tidligere SF`er op for partiet? Og hvorfor skal Socialdemokraterne nu til at have flere arbejdere opstillet, i henhold til den nyligt stiftede kaffeklub? Medierne skal da spørge indtil alt det, men også huske konteksten. Til syvende og sidst, må det være op til vælgerne om deres politiske skift er troværdigt. Når vi taler Sohn og Aaen, så taler vi om en forkærlighed for det totalitære, der altså skulle være udskiftet med en tro på folkestyret. Det er glædeligt, hvis det rent faktisk er sådan, men medierne bør være kritisk.
Thomas Frederiksen
Hovedbestyrelsesmedlem Liberal Alliances Ungdom
