Frøen i lyskassen

Da jeg var ude og lufte hunden her til eftermiddag opdagede jeg en lille frø som var faldet ned i en lyskasse til et kældervindue

_slettet_bruger_118 Ikke angivet,

23/09/2011

Da jeg var ude og lufte hunden her til eftermiddag opdagede jeg en lille frø som var faldet ned i en lyskasse til et kældervindue. Straks måtte jeg til undsætning og spænede ned i kælderen for at fange den lille frø og dernæst søge at sætte den fri. Men ak ja, idet jeg åbner vinduet og søger at hjælpe dyret, hopper frøen ind i kælderrummet som tilfældigvis indeholder 10.000 ting af værktøjsrod, og hop hop væk var dyret.

Jeg har ledt og ledt og opstillet små lækre vandfyldte fælder for at hjælpe den søde lille frø. Men pist borte er den lille padde.

Jeg kom i den forbindelse til at tænke på, hvordan socialister opfatter Liberal Alliance: Som nogle onde banditter der vil fange folk og det der er værre. Men sagen er jo den, at jeg ikke søger at fange den lille frø for at gøre den nogen skade. Jeg søger at hjælpe den. Ligesådan er det med Liberal Alliance. Liberal Alliance er ikke en klub af onde mennesker. Det er derimod en klub der søger at hjælpe landet Danmark ud af socialdemokrati-kælderens fangeskab igen. Det mener Liberal Alliance ikke sker ved øgede skatter og flere forbud og påbud.

Jeg håber jeg fanger den lille frø og får den sat fri, og jeg håber Liberal Alliance får endnu mere vind i sejlene i tiden fremover.   

Kilde: