Frihed. Prøv at smag på ordet. Det er skønt ikke sandt? Frihed, sikke mange muligheder! Men alligevel, midt i glæden, tænker man på de der modarbejder friheden og individet: Socialisterne. Det er mig uforståeligt, at nogen modarbejder friheden, da alternativet er tvang og undertrykkelse. Noget som intet normalt tænkende menneske burde være fortaler for. Jeg er en fortaler for friheden. Friheden er vor pureste guld, og alle mennesker er født til et liv i frihed. Et liv uden overgreb, tvang og stavnsbånd.
En liberalist som jeg ønsker magten spredt ud til så mange mennesker som muligt. Det nytter ikke noget, at der er én lille elite, der sidder med alt magten, og derfra kan diktere hvordan andre individer skal leve deres liv. Derfor er det glædeligt at byrådene, som jeg kommer til at være en del af fra 2014 , løbende får flere bemyndigelser, så politikken bliver mere lokal. Af samme grund mener jeg, at folkeafstemninger burde bruges meget oftere, og at vi burde have et mere direkte demokrati, som fx. i Schweiz, end vi har i dag, hvor man faktisk kun har noget at sige én gang hvert 4. år imens vores politikkere i flæng laver lovgivning der vedrøre så mange mennesker, på så basale rettigheder, at det burde være normen at udskrive folkeafstemning. Her taler jeg om fx. SKAT´s frie adgang til privat grund, og fratagelsen af 50.000 ha. jord uden fuld erstatning.
Socialisterne har det med at være store fortalere for “fællesskab og sammenarbejde”. Det er gode værdier som jeg ikke tror der er nogen der er lodret uenige i. Der er bare stor forskel på hvordan man som socialist definere “fællesskab og sammenarbejde”, i forhold til jeg som liberal.
Socialisterne praktisere et system hvor man er tvunget ind i fællesskaber, og tvunget til at støtte bestemte grupperinger, samfundsgrupper og institutioner via skatter, overførsler og afgifter. Jeg derimod ønsker at samfund med frivillige fællesskaber. Et samfund hvor man hjælper hinanden, fordi man har lyst. Ikke fordi man skal. Alt forskning viser at hvis man frivilligt påtager sig et stykke arbejde, eller frivilligt melder sig ind i en forening, er man langt mere aktiv, langt mere glad og langt mere produktiv end hvis man dybest set helst ville være fri. Et godt eksempel på dette kan jeg tage fra mine erfaringer som svømmer, og svømmetræner igennem mange år: Det er praktisk talt umuligt at lære et barn at svømme hvis barnet meget hellere vil være udenfor og sparke til en bold. Det er derimod en leg at lære barnet at svømme hvis han/hun frivilligt er der og rent faktisk ønsker at lære at svømme.
Derfor elsker jeg friheden, og derfor forsvare jeg individets ret til at leve som det vil. For hvad er livet værd hvis man ikke kan leve det liv man selv ønsker? Det er dog nemt nok at finde frihedens fjender, for som den engelske præst William Ralph Inge engang udtalte “Frihedens fjender diskutere ikke. De råber og skyder.”
