Det fik konsekvenser for Ingemann Olsen, at han sagde sandheden om det offentlige. Siden 1982 havde han været kommunaldirektør i Kolding og med 46 års anciennitet i den offentlige sektor var der vægt bag ordene, da han kritiserede den manglende effektivitet i det offentlige:
"Jeg har mange gange oplevet, at folk er rejst, og at jeg bagefter må sige: Hvad pokker har de egentlig lavet? Jeg mærker ikke noget til, at de er rejst. Den slendrian kan du opleve i alle store organisationer. Hvis vi skal spare i den offentlige sektor, skal vi optimere og effektivisere vores drift. Kan vi få tre medarbejdere til at lave det, som fire lavede før - ja, så er vi på rette vej. Og her spiller folks adfærd, deres arbejdsmoral og arbejdsdisciplin i høj grad ind."
Hans udtalelse blev mødt med et ramaskrig fra fagbevægelsen, og på et hasteindkaldt møde 2. påskedag blev den formastelige kommunaldirektør fritaget for tjeneste. Ingen havde dog lyst til at diskutere substansen i hans kritik: At der er en fænomenal mængde spild i den offentlige sektor.
Tidligere på ugen viste en meningsmåling, at to tredjedele af befolkningen er utilfredse med servicen i det offentlige, og selv blandt de offentligt ansatte mener over halvdelen, at deres arbejdsplads er ineffektiv. Når denne og andre undersøgelser gang på gang viser utilfredshed med det offentliges serviceniveau, skyldes det ikke, at der er blevet skåret ned på området. Tværtimod er de offentlige udgifter skudt i vejret under den nuværende regering, og vi har den største offentlige sektor i danmarkshistorien. Alle de mange rare penge er med andre ord forsvundet ned i et sort hul.
Det er der en god forklaring på, ligesom der er en god forklaring på, at sygefraværet i det offentlige er højere end i det private, og at kommunerne drukner i kaffemøder. I enhver organisation øges spildet og bureaukratiet i takt med, at organisationen vokser. Det offentlige er uden konkurrence den største organisation i kongeriget, med alt fra ældrepleje og børnepasning til snerydning og sprogundervisning i porteføljet. Det kan ikke undre, at det i en så stor organisation, der forsøger at spænde over så forskellige opgaver, er umuligt at holde styr på, om ressourcerne nu også bruges optimalt.
Derudover mangler det offentlige tilskyndelsen til at luge ud i papirnusseri og ineffektive arbejdsgange. På det private marked må man konstant strømligne sin virksomhed, så konkurrenterne ikke snupper ens kunder. Men det offentlige har monopol og "kunderne" har ikke mulighed for at takke nej, når regningen skal betales over skatten.
Der er behov en reform af den offentlige sektor. Den skal have mere frihed, så den slipper for politikernes evindelige detailstyring. Og samtidig skal borgerne have friheden til at vælge mellem udbydere af offentlig service, gennem "pengene følger borgeren"-ordninger.
De fleste offentligt ansatte gør deres arbejde glimrende og med stor samvittighed. Og de må løbe hurtigere, når en kollega ikke tager arbejdet så alvorligt og snupper sig en ekstra kaffepause. For de dygtige medarbejdere er det demotiverende at skulle udfylde en formular, før de må give gamle fru Jensen et bad. Med mere frihed, til både borgere og offentlig sektor, kan ressourcerne udnyttes bedre, og arbejdsglæden kan øges.
"Jeg har mange gange oplevet, at folk er rejst, og at jeg bagefter må sige: Hvad pokker har de egentlig lavet? Jeg mærker ikke noget til, at de er rejst. Den slendrian kan du opleve i alle store organisationer. Hvis vi skal spare i den offentlige sektor, skal vi optimere og effektivisere vores drift. Kan vi få tre medarbejdere til at lave det, som fire lavede før - ja, så er vi på rette vej. Og her spiller folks adfærd, deres arbejdsmoral og arbejdsdisciplin i høj grad ind."
Hans udtalelse blev mødt med et ramaskrig fra fagbevægelsen, og på et hasteindkaldt møde 2. påskedag blev den formastelige kommunaldirektør fritaget for tjeneste. Ingen havde dog lyst til at diskutere substansen i hans kritik: At der er en fænomenal mængde spild i den offentlige sektor.
Tidligere på ugen viste en meningsmåling, at to tredjedele af befolkningen er utilfredse med servicen i det offentlige, og selv blandt de offentligt ansatte mener over halvdelen, at deres arbejdsplads er ineffektiv. Når denne og andre undersøgelser gang på gang viser utilfredshed med det offentliges serviceniveau, skyldes det ikke, at der er blevet skåret ned på området. Tværtimod er de offentlige udgifter skudt i vejret under den nuværende regering, og vi har den største offentlige sektor i danmarkshistorien. Alle de mange rare penge er med andre ord forsvundet ned i et sort hul.
Det er der en god forklaring på, ligesom der er en god forklaring på, at sygefraværet i det offentlige er højere end i det private, og at kommunerne drukner i kaffemøder. I enhver organisation øges spildet og bureaukratiet i takt med, at organisationen vokser. Det offentlige er uden konkurrence den største organisation i kongeriget, med alt fra ældrepleje og børnepasning til snerydning og sprogundervisning i porteføljet. Det kan ikke undre, at det i en så stor organisation, der forsøger at spænde over så forskellige opgaver, er umuligt at holde styr på, om ressourcerne nu også bruges optimalt.
Derudover mangler det offentlige tilskyndelsen til at luge ud i papirnusseri og ineffektive arbejdsgange. På det private marked må man konstant strømligne sin virksomhed, så konkurrenterne ikke snupper ens kunder. Men det offentlige har monopol og "kunderne" har ikke mulighed for at takke nej, når regningen skal betales over skatten.
Der er behov en reform af den offentlige sektor. Den skal have mere frihed, så den slipper for politikernes evindelige detailstyring. Og samtidig skal borgerne have friheden til at vælge mellem udbydere af offentlig service, gennem "pengene følger borgeren"-ordninger.
De fleste offentligt ansatte gør deres arbejde glimrende og med stor samvittighed. Og de må løbe hurtigere, når en kollega ikke tager arbejdet så alvorligt og snupper sig en ekstra kaffepause. For de dygtige medarbejdere er det demotiverende at skulle udfylde en formular, før de må give gamle fru Jensen et bad. Med mere frihed, til både borgere og offentlig sektor, kan ressourcerne udnyttes bedre, og arbejdsglæden kan øges.
