Danmark er et frit land. Vi kan ganske frit ytre os om profeter og religioner uden at føle vi fornærmer nogen. Vi kan frit nyde offentlige ydelser og lægebesøg hvis det er det vi vil. Vi kan frit sende vores børn til offentlige skoler og gratis læreanstalter. Men skulle man oven i købet være så fræk at ønske at sende børnene i en privat børnehave, så betaler man oveni.
Vores frihed står samfundets arbejdsdygtige for at bidrage aktivt til, i form af en enkel pakkeløsning der i sin sammensætning gælder for alle. Friheden til at vælge fra udgør blot det beskedne 1 procent. Det er nemlig en kirkeskat som vi kan takke nej til i vores sekulære samfund. Resten serveres som helhed. Omfavn det eller smut udenlands.
Danmarks befolkning har nødigt valgt pakkeløsningen og har dermed også købt og betalt sin kræftsygdom, sin fedme, sin skilsmisse og endda sin egen død. Man har oveni købet betalt for sin akademiske uddannelse, også selvom man er tømrerlærling. Straffen er den samme for alle, men er belønningen også det?
I den kommunistiske Sovjet plejede man at ironisere over, at friheden til at vælge manifesterede sig i det øjeblik Gud bragte Eva til Adam og bad ham om frit at vælge sig en hustru. Friheden til at vælge i Danmark manifesterer sig i at erhverve sig en pakkeløsning som eneste vare i butikken. En vare, som forudsætter, at individuelle behov ofres til fordel for systemet.
Pakkeløsningssituationen vækker spekulationer over, hvorfor det er så drønende svært at give slip på diverse tilknyttede nydelser, og lade mennesket selv frit vælge hvad det vil og ikke vil bidrage til. Svaret er bøjet i neon: med friheden følger et ansvar!
Frihed og ansvar går hånd i hånd. Ved at fravælge gratis lægebesøg tager man også mere ansvar for sit helbred. Man passer jo i forvejen på sine tænder, for det koster kassen at ende hos tandlægen. Man skaffer sig en bil- og indboforsikring, men hvad er dog i vejen med at administrere sin egen sundhedsforsikring?
Politikerne har travlt med at fortælle befolkningen, at den ikke kan klare sig på egen hånd. At de har brug for en omfattende offentlig sektor der dækker deres ønsker og behov. Man kan altså selv. Uden at det sker på bekostning af andres indkomst og frihed.
Man kan ligeså godt se sandheden i øjnene: mange af os foretrækker selv at sammensætte menuen for sig selv og vores familier. En, der passer bedst til vores smag og behov, med frihed og ansvar som tilbehør. Kære politikere, giv os venligst friheden at skræddersy vores egen livssituation. For i den sidste ende er det mennesket selv der ved hvad der er bedst for det.
Vores frihed står samfundets arbejdsdygtige for at bidrage aktivt til, i form af en enkel pakkeløsning der i sin sammensætning gælder for alle. Friheden til at vælge fra udgør blot det beskedne 1 procent. Det er nemlig en kirkeskat som vi kan takke nej til i vores sekulære samfund. Resten serveres som helhed. Omfavn det eller smut udenlands.
Danmarks befolkning har nødigt valgt pakkeløsningen og har dermed også købt og betalt sin kræftsygdom, sin fedme, sin skilsmisse og endda sin egen død. Man har oveni købet betalt for sin akademiske uddannelse, også selvom man er tømrerlærling. Straffen er den samme for alle, men er belønningen også det?
I den kommunistiske Sovjet plejede man at ironisere over, at friheden til at vælge manifesterede sig i det øjeblik Gud bragte Eva til Adam og bad ham om frit at vælge sig en hustru. Friheden til at vælge i Danmark manifesterer sig i at erhverve sig en pakkeløsning som eneste vare i butikken. En vare, som forudsætter, at individuelle behov ofres til fordel for systemet.
Pakkeløsningssituationen vækker spekulationer over, hvorfor det er så drønende svært at give slip på diverse tilknyttede nydelser, og lade mennesket selv frit vælge hvad det vil og ikke vil bidrage til. Svaret er bøjet i neon: med friheden følger et ansvar!
Frihed og ansvar går hånd i hånd. Ved at fravælge gratis lægebesøg tager man også mere ansvar for sit helbred. Man passer jo i forvejen på sine tænder, for det koster kassen at ende hos tandlægen. Man skaffer sig en bil- og indboforsikring, men hvad er dog i vejen med at administrere sin egen sundhedsforsikring?
Politikerne har travlt med at fortælle befolkningen, at den ikke kan klare sig på egen hånd. At de har brug for en omfattende offentlig sektor der dækker deres ønsker og behov. Man kan altså selv. Uden at det sker på bekostning af andres indkomst og frihed.
Man kan ligeså godt se sandheden i øjnene: mange af os foretrækker selv at sammensætte menuen for sig selv og vores familier. En, der passer bedst til vores smag og behov, med frihed og ansvar som tilbehør. Kære politikere, giv os venligst friheden at skræddersy vores egen livssituation. For i den sidste ende er det mennesket selv der ved hvad der er bedst for det.
