Man kan sige meget om tobaksindustrien. Og det bliver der også gjort.
Men den hævder ikke, at dens midler er harmløse, omtrent uden bivirkninger og
tåles af alle, en slagsang vi hørte om eksempelvis ”lykkepiller”.
Den kører heller ikke rundt i store busser, spækket med betalte
”eksperter”, der ved besøg i børnehaver og vuggestuer skal finde de børn, der
sutter på finger for at vurdere, om børnene ikke har trang til at få stukket en
cigaret i munden frem for en finger.
Faktisk har tobaksindustrien og dens kunder måttet stå model til en
årelang hetz, som ikke er set tilsvarende siden middelalderen. Og helt uden ret
til at forsvare sig.
Metoderne har været mangfoldige. Da det hele kørte i gang og
tobaksindustrien blev erklæret enfant terrible og en eventuel ryger persona nongrata,
blev der søsat kampagner, som ikke er set tilsvarende i verdenshistorien,
førend en vågen svensk journalist gjorde opmærksom på det.
For i forgangslandet Sverige kunne man i 1980’erne eksempelvis se store
annoncer, der bebudede, ”Rygere er grimme og lugter dårligt.” ”At kysse en
ryger er som at slikke et askebæger.” Og mere af samme skuffe der erklærede
rygere usexede og ækle at være sammen med.
Men det var som nævnt kun indtil en vågen journalist skrev, at det var
en uhørt, sjofel hetz. Prøv at sætte indvandrere, jøder eller sigøjnere i
stedet for rygere, skrev journalisten, og se så hvordan det lyder, foreslog han
og konkluderede: Ingen andre befolkningsgrupper har man lov til ustraffet at
sjofle på den måde. Det er der love imod.
En artikel i Danmark fra 1960’er eller 70’erne af en psykolog, der
åbenbart allerede dengang kunne se, hvilken vej røgen blæste, blev der derimod
ikke lagt meget mærke til. Psykologen analyserede de fundamentalistiske
anti-rygeres natur og konkluderede, at hysterisk anti-rygning var tegn på
psykopati. Hitler havde eksempelvis været fanatisk ikke-ryger, kunne psykologen
meddele. Han tålte ikke, der blev tændt en lille smøg i hans nærhed. Så gik han
nærmest bersærk og fik et af sine berømte skrige- og spytteanfald.
Siden er kampagnen mod tobaksindustrien og dens tilhængere taget til i
styrke efter mottoet: ”dann haben wir andere Methoden.”Cigaretters ufattelige
skadelige virkninger er blevet understreget igen og igen, og der er faktisk
ikke den sygdom, der ikke kan stamme fra tobak, både hvis man selv er ryger
eller bare i nærheden af en. Det hele kulminerede med advarselstekster på
cigaretpakkerne, men da inkarnerede rygere røg videre, blev der sat
skræmmebilleder på. Eksempelvis billede
af et forsvarsløst foster i mors mave med ledsagetekst om, at rygning skader
fosteret (billedet kunne passende også anvendes af medicinalindustrien som
advarsel på ”lykkepille” pakker, da disse også dokumenteret skader fosteret) og
billede af sammenbrudte tænder med opremsende ledsagetekst af alle de
giftstoffer, cigaretter indeholder, og som åbenbart ætser tænder og tandkød
(kunne også passende anvendes af medicinalindustrien som advarsel på
psykofarmaka pakker, da disse midler dokumenteret ødelægger tænderne).
Senest kunne vi i avisen Politiken læse, at der nu bliver sat trumf på for at
få de sidste inkarnerede rygere til at indtage rygestopspiller eller andet
godt. For den 11.6. kunne vi i nævnte avis læse, at ikke mindre end 13 - 14.000
mennesker dør af rygning per år i lille Danmark alene.
Det fik endelig direktør Jens Hennild fra brancheforeningen
Tobaksindustrien til at rykke ud og erklære, der måtte være fejl i
beregningerne.
Jens Hennild udtalte også, at vi i Danmark alt for ofte giver rygningen
skylden for dødsfald, som ligeså godt kan have andre årsager.
Her rørte Jens Hennild ved noget essentielt. For medicinalbranchen har
i årevis anvendt den metode. I statistikker dør mennesker ikke af medicin, selv
om uofficielle kilder mener noget andet. Selv ganske unge mennesker dør en
pludselig og naturlig død af hjertestop, og at de er blevet proppet med
psykofarmaka i årevis inden døden, kommer ikke sagen ved. Heller ikke alle de
uforklarlige dødsfald, der er sket på plejehjem, hvor de ældre blev fodret med
psykofarmaka, havde i henhold til Sundhedsstyrelsen noget at gøre med psykofarmaka.
Heller ikke selv om tidligere embedslæge Søren Gustavsen i 2005 selv gik ind
for at undersøge problemet, og hans konklusion medførte, at Sundhedsstyrelsen
udarbejdede en lille pixibog, som beskrev, hvornår det var i orden at anvende
antipsykotisk medicin overfor ældre.
De ældre døde af noget andet. Rygning eksempelvis.
I Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister hersker der også panik og
forvirring om antallet af døde af medicin samt en uregelmæssighed, man skal til
bananrepublikker for at finde tilsvarende.
Mennesker der dør af medicin, dør let og bekvemt bare af noget andet,
eksempelvis rygning. Uanset om de er 2, 30 eller 80 år.
Kom med klarhedens lys
Jamen er det så ligeså usundt at ryge som at tage medicin? Burde der
også stå på pakkerne: pludselig og uventet død? Ligesom der står på
bivirkningslisten ved visse typer især antipsykotiske midler. Kan man virkelig
drage sit sidste suk, samtidigt med at man indhalerer for det, der bliver
sidste gang? Eller falder man død om på gulvet, efter man har skoddet sin
sidste smøg? Det er værd at vide. Om ikke andet så for naboernes skyld, hvis
der samtidigt går ild i rygerens matrikel.
På et link til Rigshospitalet http://www.rigshospitalet.dk/topmenu/Nyheder+og+presse/Nyheder+fra+Rigshospitalet/Dansk+forskning+kortlaegger+pludselig+hjertedod+blandt+born+og+unge.htm,
kan man læse, at danske forskere har undersøgt pludselig hjertedød blandt børn
og unge i alderen 1 – 35 år og skulle forelægge deres resultat ved en kongres
for hjerteforskere i Florida, USA. Det har vi desværre ikke hørt meget til.
Men vi kan selvfølgelig roligt gå ud fra, at alle de 1 – 35 årige er
døde af rygning. Om ikke af aktiv, så af passiv.
Det er på tide, dokumentation på at rygning ikke er så skadeligt, som
rygterne siger, bliver hentet frem i dagens lys. Der kan findes tusindvis af
artikler på eksempelvis www.sott.net, hvor en
irriteret filosof, forfatter og forlægger har samlet tusindvis af artikler
og dokumentation på, at selv om rygning ikke lige er kernesundt, så er det slet
ikke så farligt, som det bliver gjort til. På samme side kan man også læse artikler
om de værste hetzangreb mod rygerne, som eksempelvis den amerikanske nyhed om,
at der var blevet opfundet et apparat, ikke-rygerne og rygerjægerne kunne luske
rundt med i bebyggelser, og som gennem beton kunne snuse sig frem til, om
rygerne sad og røg i deres egne hjem. Med fare for naboernes liv!
Arkivet er en sand guldgrube. Her kan man eksempelvis finde en
pressemeddelelse fra marts 2007 fra AP med nyheden om, at det velrenommerede
lægetidsskrift The Lancet havde ladet psykiatere udarbejde en liste over de
mest farlige stoffer, og som placerede cigaretter på en niende plads, dog
overgået af heroin, kokain, gademetadon, alkohol, barbiturater, amfetamin, og
LSD, men farligere end cannabis og Ectasy, hvor sidstnævnte kom ind på en
sidsteplads.
Hele smøren blev fulgt til dørs af en glædestrålende professor David Nutt
fra Britain’s Bristol University, der med kolleger foreslog totalt forbud mod
alkohol og tobak.
Det er sådan lidt i tråd med artiklen ”Forbyd tobakssalg til alle født
i dette århundrede”, bragt ligeledes i Politiken Tjek den 11. juni.
I juni 2007 kunne BBC imidlertid meddele at en anti-ryger guru Allen
Carr, der var blevet mangemillionær på at hjælpe rygere til at kvitte smøgerne,
var død af lungekræft. Og han havde ikke røget en cigaret, siden han blev
frelst 25 år inden sin død. Han havde ikke engang tilladt rygere i sin nærhed.
Og engelske The Telegraph kunne samme år meddele, at en 39-årig
sportsredaktør på Sky Sports, Omer Jama, havde begået selvmord, to måneder
efter han var startet på afvænningspillen Champix, samt at hans død ville blive
nærmere undersøgt. Samtidigt gjorde en retsmediciner Julie Evans opmærksom på,
at der ikke var tegn på overdosis af Champix i Jamas blod, men at rapporter fra
USA havde fastslået øget selvmordstrang som bivirkning hos brugere af midlet.
37 selvmord i USA var blevet knyttet til brugen af Champix, og Julie Evans
mente, det var nødvendigt at få undersøgt sagen, da 200.000 briter var blevet
ordineret midlet og dermed var i potentiel fare.
Jo mere man sætter sig ind i tobakskrigen, jo mere tyder det på, at
forbrugerne er gidsler i en kamp mellem giganterne tobak og medicin, hvor
medicinalbranchen indtil videre er de helt store vindere, da det er dem, der
sidder på forskning omkring skadelighed og dødsfald, ligesom de også
hemmeligholder skadevirkninger ved den psykofarmaka, de kan tilbyde rygerne i
stedet, som om det er guldet i Fort Knox.
Derfor kunne det være rart at få uafhængige forskere på banen, som
hverken er betalt af den ene eller den anden side.
Så kan hver en sten blive vendt. Så befolkningen ikke længere skal være
ofre for fup, bedrag og falsk reklame.
