Fri os for de evindelige skrivebordsteorier - denne gang om massive skatteomlægninger

Hvad skal man gøre for at komme i medierne, hvis den almindelige visdom f

Christian_Melgaard

09/10/2012

Hvad skal man gøre for at komme i medierne, hvis den almindelige visdom f.eks. er, at den danske konkurrenceevne skal forbedres ved at virksomhederne får bedre vilkår i form af lavere skatter og afgifter, og så skal lønniveauet holdes i ro?

Man skal såmænd bare vende tingene på hovedet, og sige noget overraskende og kontroversielt. Så vil der straks være en flok "nyheds" hungrende og ukritiske journalister, som går i selvsving og kolporterer en hvilken som helst ide - specielt hvis de kan skrive at udtalelsen kommer fra en "professor" eller en "ekspert".

Det er lige præcis det der sker, når økonomiprofessor Torben M. Andersen tilsyneladende har fået abstinenser på grund af manglende presseomtale i flere dage, og han assisteres velvillligt af sin kollega Bo Sandemann Rasmussen i en udtalelse om at konkurrenceevnen kan styrkes ved at omlægge skattesystemet.

Ideen er i alt sin enkelthed, at man sænker skatten på arbejde, og for den sags skyld også selskabsskatten, og i stedet henter samme provenu på ejendomsskatten. Det kan have en positiv effekt på konkurrenceevnen siger den højlærte professor, Bo Sandemann Rasmussen - og fik jeg nævnt, at han også var medlem af skattekommissionen

Ideen er, at skattebaserne bliver bredt ud, og at man samtidig lemper skatten på arbejdsindkomst, som kan have en gavnlig effekt på arbejdsudbuddet – både kvantitativt og kvalitativt. Det burde øge incitamentet til at gå på arbejde og arbejde mere supplerer Torben M. Andersen.

Der er en nærmest intuitiv skønhed over forslaget, for -2 og +2 er som bekendt 0 - og så kan det jo ikke være så galt. Nøgleordene er imidlertid "kan have" og "burde", for der er næppe tvivl om at det er en mekaniske, som man kan regne sig frem til bag skrivebordet, og måske endda få bekræftet i en kompliceret økonomisk regnemodel, men er det så realiteterne? 

Ja, det "kan" det være, og det "bør" det måske endda være, men i praksis kan det da også godt være, at boligmarkedet lige skal bryde definitivt sammen først, men det er en lille ubetydelig mellemregning. På lang sigt er resultatet godt nok - eller det kan det være og det bør det være.

Oftest er sådanne udtalelser fulgt af en række forudsætninger og forbehold, som udvander og måske helt annulerer det oprindelige budskab, ogf det er også tilfældet her, men det opdager den almindelige læser ikke, når den første panikmelding er sunket ind.

Man kan undre sig over, hvorfor der hele tiden er professorer og lektorer fra universitet og handelshøjskoler, der føler sig kaldet til at komme med den slags tåbelige udmeldinger - som i bedste fald er ligegyldige, men som desværre i værste fald kan påvirke et i forvejen skrøbeligt boligmarked. Hvis forklaringen er at de har for lidt meningsfyldt at lave i deres daglige virke, så skulle de måske afsætte nogle flere timer til at uddanne de studerende, som ellers må trække med latterligt lave undervisningstimetal.