Arbejdere i Bangladesh, der laver tøj til blandt andre H&M, vil ikke længere finde sig i sultelønninger, skriver Politiken.
Og det er da bare fint, når arbejderne i fattige lande tager ansvar for deres situation og kører nogle arbejdskampe af på de multinationale selskaber, H&M m.fl.
Men man skal ikke tage fejl: De multinationale er ikke onde. De udbytter ikke de stakkels farvede mennesker, de multinationale tilbyder dem tværtimod arbejde.
De fattige arbejdere i Bangladesh står faktisk stærkere end europæiske arbejdere gjorde i slutningen af 1800-tallet. De kan nemlig trække på goodwill fra en vestlig opinion af politiske forbrugere, som de multinationale ikke kan sidde overhørig.
Jo, man skal nok have ondt af de fattige farvede mennesker, men heller ikke så ondt. De er på rette vej.
Og det er da bare fint, når arbejderne i fattige lande tager ansvar for deres situation og kører nogle arbejdskampe af på de multinationale selskaber, H&M m.fl.
Men man skal ikke tage fejl: De multinationale er ikke onde. De udbytter ikke de stakkels farvede mennesker, de multinationale tilbyder dem tværtimod arbejde.
De fattige arbejdere i Bangladesh står faktisk stærkere end europæiske arbejdere gjorde i slutningen af 1800-tallet. De kan nemlig trække på goodwill fra en vestlig opinion af politiske forbrugere, som de multinationale ikke kan sidde overhørig.
Jo, man skal nok have ondt af de fattige farvede mennesker, men heller ikke så ondt. De er på rette vej.
