Frelsende fnidder

REGERINGEN og Fødevarestyrelsen kappes om at gøre sig selv til grin med nye forbud og regler, der skal højne folkesundheden

Martin Thage-Jørgensen,

03/03/2012

REGERINGEN og Fødevarestyrelsen kappes om at gøre sig selv til grin med nye forbud og regler, der skal højne folkesundheden.

FØRERHUSET på en traktor bliver f.eks. betragtet som et enmands-kontor i den stramning af rygeloven, som Folketinget i går diskuterede. Regeringen mener, at det giver fare for ’passiv rygning’, hvis landmanden sidder og fyrer Prince Light af, mens han tøffer rundt.