Sad og så TV DR2 en i øvrigt fredfyldt mandag aften for en tid siden: De andres liv (Das Leben der Anderen) fra 2006 af instruktøren Florian Henckel von Donnersmarck..
.. og kunne ikke undgå at finde det tankevækkende, forunderligt, frygtindgydende, at dette totalt nedrige, menneskeundertrykkende system, denne helt uantagelige ideologi, var (er?) Ole Sohn's idéale samfundssystem. Et system som han ikke kun teoretisk, men så praktisk som overhovedet muligt, bifaldt, fraterniserede med, kommunikerede med, bakkede op om ved fysisk tilstedeværelse, legitimiserede ved at stille op til fotografering og voldsomt fugtige tungekys med de bestialske ledere som stod der på podiet til paraderne.
Samme Ole Sohn, som baserede et langt stykke af sit liv ideologsk på, og finansielt på, for blodige sovjettiske midler, at fungere som proselyt og siden som leder og chefredaktør i partiets og ideologiens højborg, Land & Folks Hus i Dr. Tværgade i København. Ikke alene var det blodpenge; de omvekslede rubler var til overflod illegalt indsmuglede. Ikke registrerede, ikke beskattede. Men af et fjendtligt diktatur øremærkede til at skabe mest mulig destruktion og destabilitet i demokratiet Danmark.
Samme Ole Sohn som i dag i det skjulte lusker rundt som påfaldende diskret erhvervsminister, , og skal have tiden til at gå, så han bliver berettiget til livslang minister-pension.
Af en eller anden grund, der ikke er helt nem at afkode - er samme Ole Sohn fortsat fredet af den i øvrigt på så mange andre områder dybdeborende, dyneløftende, affaldsposeundersøgende og og ildsprudlende danske presse.
.. og kunne ikke undgå at finde det tankevækkende, forunderligt, frygtindgydende, at dette totalt nedrige, menneskeundertrykkende system, denne helt uantagelige ideologi, var (er?) Ole Sohn's idéale samfundssystem. Et system som han ikke kun teoretisk, men så praktisk som overhovedet muligt, bifaldt, fraterniserede med, kommunikerede med, bakkede op om ved fysisk tilstedeværelse, legitimiserede ved at stille op til fotografering og voldsomt fugtige tungekys med de bestialske ledere som stod der på podiet til paraderne.
Samme Ole Sohn, som baserede et langt stykke af sit liv ideologsk på, og finansielt på, for blodige sovjettiske midler, at fungere som proselyt og siden som leder og chefredaktør i partiets og ideologiens højborg, Land & Folks Hus i Dr. Tværgade i København. Ikke alene var det blodpenge; de omvekslede rubler var til overflod illegalt indsmuglede. Ikke registrerede, ikke beskattede. Men af et fjendtligt diktatur øremærkede til at skabe mest mulig destruktion og destabilitet i demokratiet Danmark.
Samme Ole Sohn som i dag i det skjulte lusker rundt som påfaldende diskret erhvervsminister, , og skal have tiden til at gå, så han bliver berettiget til livslang minister-pension.
Af en eller anden grund, der ikke er helt nem at afkode - er samme Ole Sohn fortsat fredet af den i øvrigt på så mange andre områder dybdeborende, dyneløftende, affaldsposeundersøgende og og ildsprudlende danske presse.
