Fra Mohammed til Jesus og fra Gud til Allah - ”tur retur”.

Klumme af Medhat :  Jeg har aldrig forstået, at folk skifter deres religion og konverterer til en anden

Medhat Khattab,

29/12/2010

Klumme af Medhat : 

Jeg har aldrig forstået, at folk skifter deres religion og konverterer til en anden. For mig at se indeholder religioner det samme overordnede kernebudskab, uanset om det er Allah eller Gud, som folk beder til - og om det er Jesus eller Mohammed, som folk holder af. Så formålet er at være et godt menneske og ikke mindst at være god ved sine medmennesker via næstekærlighed. Det er interessant at opleve gennem menneskets tidsalder, at alle religioner får skyld for og bliver årsag til had mellem mennesker og det sker i religionens hellige navn, hvor der er forskellige retningslinjer. Så spørgsmålet er, om det rigtigt, at der findes en religion, som er bedre end den anden?

Nej, det mener jeg absolut ikke og det er faktisk menneskers skyld, når religioner bliver upassende og viser et aggressivt samt udadreagerende ansigt og når de bruges som magtmiddel. Jeg kan bedre forstå, hvis mennesker ændrer deres tro og bliver ateister eller omvendt. Her er der væsentlig forskel. Efter min mening er dem, som shopper fra en religion til en anden et udtryk for, at de selv har et problem og det er ikke selve deres gamle religion, som er problemet. Det, som beviser det er, at hovedreligionerne i virkeligheden er ens i deres budskab.

De mennesker, som konverterer er måske i virkeligheden søgende – på jagt efter lykken – og spørgsmålet er, om de bliver mere lykkelige af at afprøve religioner.

Med venlig hilsen

Medhat Khattab, speciallæge

Svendborg

www.medhat.dk

Kilde: