Fra kupleder til folkehelt !

Den ægyptiske præsident, Abd El Fatah El-Sisi, rækker sin hånd frem til medlemmerne af det hidtil forbudte, muslimske broderskab i Ægypten

Medhat Khattab,

26/06/2015

Den ægyptiske præsident, Abd El Fatah El-Sisi, rækker sin hånd frem til medlemmerne af det hidtil forbudte, muslimske broderskab i Ægypten. 

Han inviterer dem til at blive en del af fællesskabet på lige fod med de andre borgere i landet, på betingelse af, at de stopper med deres fjendtlige aktiviteter imod samfundet, såsom brandpåsættelser, bombeplantninger og andre voldelige handlinger. 

Han tilføjer, at Gud giver befolkningen muligheder for at vælge, om de skal være troende eller ej - og derfor skal der være grupper, såsom det muslimske broderskabs medlemmer, som ikke skal tvinge deres religiøsitet og sharia-love ned over hovedet på ægypterne. Dette er et vigtigt skridt i den rigtige retning imod en demokratisk tankegang. 

Jeg synes, det er positivt og efterhånden er han også ved at blive meget populær i Ægypten og begynder næsten at blive betragtet som en folkehelt. Han knokler selv og motiverer også sine ministre til at yde, hvad de kan. Inden længe vil han åbne en af de mest prestigefyldte projekter i Ægypten, som er en udvidelse  og forstørrelse af Suez Kanalen, der vil give god valuta til det store, økonomisk trængte arabiske land. 

Jeg synes, at Danmark, såvel som Europa, skal tage godt imod El-Sisi og række hånden frem imod ham. Han er trods alt ved at stabilisere landet og forhindrer derved, at Ægypten bliver et Iran nummer to i området. 

Under den tidligere præsident Mursi, fra det muslimske broderskab, var der stor risiko for,  at Ægypten ville havne i samme situation som Libyen, Syrien, Irak og Yemen, så El-Sisi har forhindret 90 millioner ægyptere i at blive krigsflygtninge, som de andre nabonationer.  Så vi bør tage godt imod den kommende ægyptiske helt og folkelige præsident. Det har han fortjent.   

Med venlig hilsen

Medhat Khattab, speciallæge

Svendborg

www.medhat.dk

Kilde: