Året er 1980 og der er 620.000 offentlige ansatte. Da jeg var 7 år gammel boede min farmor på plejehjem, hun havde fået en hjerneblødning og kunne ikke passe sig selv. Hun skulle på toilettet og min far ringede i snoren. Så ringede han igen og igen og igen. Og da jeg jo var 7 år og ikke kunne klokken må jeg tage min fars ord for det, da der endelig kom en: ”der er gået en time siden jeg ringede efter dig” og derefter en samtale, jeg opfattede som et skænderi.
Men kunne det ikke ligeså vel have været i dag?
Det, som undrer mig er: hvor er de 310.000 ekstra hænder egentlig? Lærerne, siger de mangler hænder, eleverne får for lidt undervisning i 93 kommuner, hjemmehjælperne brokker sig over manglende tid, sygeplejersker spurter rundt, der er lægemangel, rengøringen er ikke-eksisterende, gartnerarbejdet laves af bistandsklienter. Du kan selv fortsætte listen.
Misforstå mig ikke, offentlige ansatte knokler med det, de er sat til, men hvad er det egentlig de er sat til? Hvor er de 310.000 ekstra ansatte?
