Fortsat store knaster for S-SF-R og Enhedslisten

Det strammer til for Helle Thorning, hvis hun vil undgå at lide det psykologiske nederlag at Lars Løkke skal holde åbningstalen i Folketinget i næs...

Christian Melgaard,

26/09/2011

Det strammer til for Helle Thorning, hvis hun vil undgå at lide det psykologiske nederlag at Lars Løkke skal holde åbningstalen i Folketinget i næste uge.

Det er meget lidt konkret der er sluppet ud om regeringsforhandlingerne, men et er sikkert, der er en lang række store og behårede kameler der skal sluges.

Politiken gennemgår de 10 største knaster i forhandlingerne, og der tegner sig et grumset billede af at Helle Thorning først og fremmest får lov til at tage plads i den for hende så eftertragtede statsministerstol, mens de radikale får lov at sætte de største fingeraftryk på den politik der skal føres - i det mindste i starten.

Ligeledes er det formentlig kun få steder man på den korte bane overhovedet vil registrere, at Enhedslistens stemmer også er nødvendige for at sikre en ny regering. Det er sandsynligt, at de må nøjes med løfter og gode intentioner - og det er de tvunget til at leve med fordi de ingen alternativer har. Revolutionen er sat på hold indtil videre og det samme er Schmidt-Nielsens garantier. Mulighederne på det sociale område vil være stærkt afhængig af finansieringsmulighederne, og de er vanskelige at finde med de radikale ved roret.