Vore politikere overvejer at købe nye fly til forsvaret og det siges, at vi da ikke har brug for kostbare avancerede kampfly, da vi jo bare skal bekæmpe nogle primitive terrorister i Langtbortistan. Man glemmer - eller overser med vilje - at vi ligger lige uden for russernes interessesfære og at Danmark spærrer for Ruslands adgang til verdenshavene. Sovjetunionen faldt sammen og tak for det, men den russiske ledelse er stadig gamle KGB folk og russerne har aldrig gjort op med kommunismen, som myrdede 20 millioner russere (globalt 100 millioner). Vi bliver stadig mere afhængige af russisk olie og gas, de opruster meget voldsomt og vi oplever gang på gang provokerende russiske fly over Østersøen og de baltiske lande. Vi har brug for moderne, effektive kampfly, som kan forsvare Danmarks integritet og som kan samarbejde med de andre NATO lande omkring os. Fly som kan matche de avancerede russiske kampfly. Det er formentlig den amerikanske Joint Strike Fighter.