"Nu aftales det så, at både mænd og kvinder skal have mere barselsorlov. Det trækker klart i en uheldig retning i forhold til at øge udbuddet af arbejdskraft. I forvejen har Danmark en meget lang barselsorlov, og det er tilmed en af de ordninger, som langt de fleste kvinder benytter i de fulde 52 uger," siger professor i arbejdsmarkedsøkonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer.