Efterhånden er det, at skrive og lave musik det eneste der giver mig rigtig ro.
Mig - alene med mine egne tanker, uhindret af omverdenens tit statusafsøgende og usikre pladder.
Folks generelt manglende evne til at sætte ord på deres tanker, kombineret med en form for fundamental usikkerhed gør dem stort umulige at kommunikere med.
Men det kræver da nok sin mand, at se paradis omkring sig når den anden halvdel er dystopi.
Der er kun en vej frem og det er fortsat at skubbe stenen op, for at se den rulle ned igen.
Vi er da alle sammen om at være usikre, ingen ved med sikkerhed hvad der sker når vi dør, og fra nu til der, skal du selv lave reglerne - om du vil det eller ej.
Det er en af de sjove ting ved, at få lov til opleve uendelighed, den bliver bare ved og ved.
Jeg finder det på en eller anden ubeskrivelig vis betryggende.
Mindre sjovt er det når ens medmennesker på trods af ikke, at kunne finde rundt i eget liv og sig selv, ikke kan høre hvor ubegavede de lyder når de antager på andres vejne.
Skrev et par små digte fra parkbænke rundt i Aalborg tidligt på en forårslørdag.
Dagdrømmer ustandseligt
Drømme om sommeraftener, søndags the og boller
Ungt naivt og håbløst romantisk
Drømme om lune græstæpper med hendes hoved på mit bryst
Har ikke noget klogt, smart eller dybt at sige
Ikke noget Champagne og brie
Nyder blot min livslyst
Mit indre øje vil mig utvivlsomt det bedste
At jeg elsker min næste, dig
Livet kan være en rar guitarmelodi, med lidt stille og betryggende sang
Men det kræver at man øver sig
Selv når det er koldt, uden lys for enden
Og natten med sit mørke virker uendelig lang
Øver sig på at ville andre det bedste
Selv om det nogle gange kræver at du glemmer dig selv
Har du kærlighed omkring dig, husker dine nærmeste
Husker, at spørge om hvad du vil.
Solen er kun næsten varm nok til at holde mine fingre varme
Så mere forår er det altså heller ikke endnu
Men livslyst og fuglepar fylder luften på trods
Alene solens tilstedeværelse
Den lille varme den tidlige forårssol ligger henover kindben
Varsler om kærlighed, lange aftener, farvede marker og resten af sommerens glæder
Bekendte steder, pludseligt klædt anderledes på, i det fortrøstningsfulde lys
Avenuer med fulde trækroner, frokost i græsset, levende musik
Forårsolen med sine vintergækker og erantis.
Glædelig Marts
